Annonce
RealityI går

Cecilie Lassen i tårer på tv: Det var et kæmpe fuck up

Da Cecilie Lassen begik fejl i "Spillet", ramte det langt dybere end spillet og trak tråde tilbage til en hård opvækst uden fejlmargin
Der var ikke plads til fejl, da Cecilie Lassen dansede på Det Kongelige Teater.
 Video: Søren Jul Lamberth/Journalist: Frederikke Stage
Annonce

LÆS OGSÅ: Afsløret efter "Spillet": TV2 måtte fjerne alkoholen

En enkelt menneskelig fejl blev skæbnesvanger i arenaen i "Spillet".

Den tidligere professionelle balletdanser Cecilie Lassen begik en bommert, der øjeblikkeligt sendte både hende selv og Victor Emil ud af konkurrencen.

Annonce

Allerede i situationen stod det klart, at fejlen ramte Cecilie Lassen langt dybere end blot som et taktisk fejltrin.

Hun var tydeligt påvirket, ikke kun af konsekvensen, men af det ansvar, hun følte for at have trukket et andet menneske med sig ud.

Over for SE og HØR beskriver hun selv, at det var et kæmpe personlig fuck up fra hendes side.

Reaktionen overraskede hende selv. Pludselig blev den tidligere balletdanset konfronteret med en side af sig selv, hun troede, hun havde lagt bag sig.

Annonce

- Jeg kommer fra et bagland fra balletten, apropos blinde vinkler, jeg var ikke klar over, at det stadigvæk sad så dybt i mig, hvor sur jeg bliver på mig selv, når jeg laver fejl.

Ikke plads til fejl

Cecilie Lassen er formet af et liv i balletverdenen, hvor fejl ganske enkelt ikke eksisterer. Derfor slap følelserne ikke taget, da konkurrencen var slut.

Annonce

Tværtimod fulgte de hende resten af dagen og var svære at ryste af.

- Jeg blev gammeldags ked af det, og slog mig selv i hovedet resten af dagen. Jeg kunne slet ikke kigge de andre i øjnene.

Cecilie Lassen trådte som barn ind på Det Kongelige Teater og forlod først balletverdenen som 32-årig. Et helt liv, hvor præcision er alt, og hvor én fejl kan få konsekvenser for mange.

Annonce

- Jeg har været i et miljø, hvor der er ikke er nogen fejlmargin. Der er meget lille fejlmargin. Hvis du svigter, så svigter du hele holdet.

Selv i dag – som 44-årig, mor og bonusmor – kunne hun mærke, at de gamle mekanismer stadig sidder fast i kroppen.

- Jeg var ikke klar over, at det stadigvæk var sådan.

Oplevelsen i "Spillet" blev derfor en erkendelse. En blind vinkel, der pludselig stod klar for hende.

En menneskelig fejl i "Spillet" fik tårerne frem hos Cecilie Lassen.
En menneskelig fejl i "Spillet" fik tårerne frem hos Cecilie Lassen.
 Foto: Gregers Overvad
Annonce

Sponsoreret indhold