Annonce
En 69-årig mand er fredag fundet død i en udbrændt campingvogn på campingpladsen Toftum Bjerge Camping ved Humlum nord for Struer.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.
Politiet vurderer ikke, at der er sket noget mistænkeligt i forbindelse med hans død. Myndighedernes undersøgelser skal forsøge at klarlægge de nærmere omstændigheder.
Campingpladsen er blevet spærret af på grund af dødsfaldet, og ejeren af pladsen er blevet bedt om at udlevere overvågningsmateriale til politiet.
Politiet vil være til stede "i nogle timer endnu", lyder det sent fredag eftermiddag.
Mandens pårørende er blevet underrettet.