Annonce
Kongelige6 timer siden

Melder garder til politiet efter vildt optrin på Amalienborg

Under nytårsparaden foran Amalienborg blev en klimaaktivist væltet omkuld af en garder. Nu er garderen politianmeldt
Annonce

LÆS OGSÅ: Sigtet efter drama foran Amalienborg

Et dramatisk sammenstød mellem en garder og en klimaaktivist kort efter hongens nytårstale har nu ført til en politianmeldelse af garderen, skriver DR.

Episoden, der fandt sted på Amalienborg Slotsplads, blev fanget på video og har siden udløst stor debat på sociale medier.

Midt i Livgardens traditionsrige nytårsparade blandede aktivister fra gruppen "Nødbremsen" sig med garderne.

Blandt dem var 24-årige Oskar Kluge, som med et stort banner med ordene "Klimakollaps - træk nødbremsen" forsøgte at fange opmærksomheden.

Det hele kulminerede, da en garder resolut skubbede Kluge omkuld. Kort tid efter modtog politiet en anmeldelse af episoden.

Annonce

Men ifølge Kluge selv er det ikke ham, der står bag politianmeldelsen.

- Jeg synes selvfølgelig, at det er ubehageligt, så jeg prøver at sætte et møde op med ham, hvor vi kan snakke det hele igennem, siger han til DR Nyheder.

Kluge fortæller også, at han umiddelbart efter skubbet blev slået i hovedet af en tilskuer, der var mødt op for at overvære nytårsparaden.

Annonce

Aktivisten blev efter episoden tilbageholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det bekræfter Københavns Politi over for TV 2.

- Vi viste banneret, og så blev jeg skubbet lidt til siden af en, jeg ikke ved, hvem var, og så blev jeg skubbet omkuld af den her garder. Og så fik jeg en knytnæve i hovedet af en tilskuer bagefter, fortæller han.

Annonce

Hos Den Kongelige Livgarde bakker man op om garderens håndtering af situationen.

- Det eneste, vi kan sige, er, at vi har beføjelser til at sørge for, at der er ro på Slotspladsen, og det gør vi 365 dage om året.

- Og hvis der bliver givet en ordre om, at man skal vige på Slotspladsen, så har man at efterkomme ordren, siger presseofficer Thomas Helbro Reimann til TV 2.

Annonce

Sponsoreret indhold