Annonce
Sport3 timer siden (opd. 3 timer siden)

Roberto Carlos akut hjerteopereret

Den brasilianske fodboldlegende er blevet akut opereret i sit hjemland
Af: Ritzau
Roberto Carlos.
Roberto Carlos.
 Foto: El Retorno Producciones/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

Den brasilianske fodboldlegende Roberto Carlos er blevet akut hjerteopereret i sit hjemland.

Det skriver den spanske avis AS ifølge nyhedsbureauet TT.

Den 52-årige søgte behandling for en blodprop i benet, men et røntgenbillede af hele kroppen viste, at den tidligere venstreback havde hjerteproblemer.

Derfor gennemgik han en akut operation.

- Jeg har det fint nu og er under nøje observation, fortæller han til AS.

Carlos spillede for Real Madrid fra 1996 og 2007. Han har også spillet for klubber som Inter og Fenerbahce, før han lagde støvlerne på hylden i 2016.

Carlos, der blev verdensberømt for sit skruede frispark, spillede 125 A-landskampe for Brasilien, hvor det blev til ti mål.

Annonce

Sponsoreret indhold