Annonce
Kendte16 timer siden

Sanne Salomonsens beskedne gavehøst: - Jeg har fået nogle blomster

Sanne Salomonsen fejrer tirsdag sin 70 års fødselsdag, men der har ikke ligefrem været tale om en gaveregn
Sanne Salomonsen fejrer sin 70 års fødselsdag.
Sanne Salomonsen fejrer sin 70 års fødselsdag.
 Foto: Martin Høien
Annonce

Sanne Salomonsen fejrer tirsdag sin 70 års fødselsdag.

Men bare fordi man har syv årtier på bagen og er synonym med dansk rock og rul, kan man ikke forvente, at gaverne regner ned fra en skyfri decemberhimmel.

Det har i hvert fald ikke været tilfældet for hovedpersonen, der, før hun mødte op ved Politikens Hus i København, hvor festen står, havde brugt dagen i selskab med sin hest.

- Jeg har fået nogle blomster, lød det beskedent, da hun blev spurgt, hvad hun havde fået i gaver.

Om det bliver til mere er ikke sikkert, for Sanne Salomonsen selv havde ikke sendt en ønskeliste ud til gæsterne.

- Det er helt op til folk selv, fortæller hun.

Blandt gæsterne er der masser af kendte ansigter, men også venner fra folkeskoletiden og hendes helt tidlige ungdom.

Annonce

- Så det bliver en meget personlig fest for mig i aften.

At festen foregår i Politikens Hus - og nærmere bestemt trykken, hvor husets aviser i sin tid blev trykt - er en sjov krølle på halen, da Sanne Salomonsen voksede op ikke langt derfra og derfor som barn så stedet i aktion.

Det er dog ikke derfor, hun har valgt stedet til sin fest.

- Jeg så bare, at det var et fedt lokale, men det er da fedt at have historien med.

Annonce

Sponsoreret indhold