Annonce
Kongelige6 timer siden

Klar til stor fest i 2026: Prinsesse Marie fylder 50

For prins Joachims kone bliver 2026 særligt, når hun fylder et halvt århundrede
Skål og tillykke! For prinsesse Marie bliver 2026 året, hvor hun fylder 50. Det forventes at blive markeret i kongeligt regi.
Skål og tillykke! For prinsesse Marie bliver 2026 året, hvor hun fylder 50. Det forventes at blive markeret i kongeligt regi.
 Foto: Kaspar Wenstrup
Annonce

LÆS OGSÅ: Godt nyt til prins Joachim

Hun har i mange år levet en skyggetilværelse i kongehuset, hvor det lunkne forhold mellem prins Joachim og kong Frederik længe har hængt som mørke skygger over Joachim og Maries status i monarkiet.

Men når prinsesse Marie 6. februar fylder 50, bliver det sikkert fejret af kongeparret, som kommer til at markere den USA-baserede prinsesses store dag.

Runde fødselsdage er traditionelt noget, som kongehuset gør et stort nummer ud af med danskerne som deltagere, og meget tyder på, at også Maries dag derfor også vil blive fejret med manér.

– Jeg tror, man vil markere det, fordi det er vigtigt, at den del af familien spiller en rolle, og at man fra kongehusets side signalerer, at man har det godt med hinanden internt i familien.

– Det er den ene ting. Den anden ting er jo også, at prins Joachim har en vigtig rolle inden for det sikkerhedspolitiske. Så alene af den grund, er det også vigtigt at markere en rund fødselsdag, vurderer kongehuseksperten Lars Hovbakke Sørensen.

Annonce

Det er en velkendt sag, at Frederik og Joachim ikke har haft det bedste forhold i mange år, og Joachim spiller i dag en marginal rolle i det monarki, han var med til at bringe til nye højder med sit ægteskab med Alexandra.

To store familiebegivenheder venter Marie og prins Joachim, 56, i år – Maries runde fødselsdag og Athenas konfirmation.
To store familiebegivenheder venter Marie og prins Joachim, 56, i år – Maries runde fødselsdag og Athenas konfirmation.
 Foto: Hanne Juul

Men selv om brødrene fortsat ikke ses særlig ofte sammen, så kan Frederik ikke ignorere, at hans svigerinde fylder 50.

Ifølge SE og HØR’s kilder barsler kongehuset da også med planer om at fejre Marie i et indtil videre ukendt omfang.

Annonce

– Det er jo nok ikke måske en stor officielt fest, men jeg kan ikke udelukke det fuldstændig, Måske det vil blive holdt mere i private lammer, men alligevel med en stor fejring. Men det er svært at sige præcis, fordi der er ikke nogen fast tradition, når det kommer til ægtefæller til en prins, fortæller Hovbakke.

Hele familien var samlet, da grev Henrik, 16, blev konfirmeret i den danske kirke i Paris. Her dukkede Frederik, Mary og deres fire børn også op.
Hele familien var samlet, da grev Henrik, 16, blev konfirmeret i den danske kirke i Paris. Her dukkede Frederik, Mary og deres fire børn også op.
 Foto: Jesper Sunesen

Selv om der ikke er en egentlig tradition for at fejre ægtefæller, så blev prins Henrik fejret på Amalienborg, da han fyldte 50 år. Her trådte han ud på Amalienborgs balkon for at modtage folkets hyldest.

Annonce

Det er der dog intet, der antyder, vil ske i prinsesse Maries tilfælde, da hun ikke er gift med en regent, men ”kun” en prins.

Men sikkert er det, at der i 2026 venter Marie en af de helt store begivenheder, som naturligvis vil blive behørigt fejret af prins Joachim samt deres to børn, Henrik og Athena.

https://imgix.seoghoer.dk/20251230161806-c068eb11-97b6-4e66-a30b-439673ef6f98/246ab658-3475-47ea-b1f4-7a6d208319b6.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Athena skal konfirmeres

Prinsesse Marie - og hele hendes familie – har også en anden stor begivenhed at se frem til i det nye år.

For 2026 er året, hvor hendes datter, komtesse Athena, 13, i lighed med sin fætter og kusine, prins Vincent og prinsesse Josephine, på Amalienborg skal konfirmeres. Måske vil Athenas konfirmation foregå i USA .

– Jeg tror ikke, at det vil være noget, der vil medføre en stor markering herhjemme. Det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror måske, det vil bare komme til at foregå i udlandet, lyder det fra Lars Hovbakke Sørensen.

Det samme skete da også, da hendes storebror, grev Henrik, blev konfirmeret 18. maj 2023. Det skete i den danske kirke i Paris, hvor familien boede på det tidspunkt.

Derfor er det muligt, at Athena bliver konfirmeret i Washington D.C., hvor familien bor nu. Og det kan betyde, at Athena går glip af lidt ekstra familie i form af kong Frederik, dronning Mary og deres fire børn, der dukkede op som gæster ved Henriks konfirmation.

Turen til Washington er væsentligt længere og tidspres kan forhindre, at Athena får selskab af sin onkel, kusiner og fætre.

Annonce

Sponsoreret indhold