Annonce
Krimi4 timer siden (opd. 4 timer siden)

Teenager død efter fald fra 325 meter høj mast

En TikTok-udfordring gik helt galt i Finland, hvor en dreng har mistet livet efter at være klatret op i en radiomast
Af: Ritzau
Annonce

En teenager i Finland er død efter at være faldet fra en 325 meter høj radiomast som led i at filme en video til det sociale medie TikTok.

Ulykken skete, da tre unge drenge under 18 år klatrede op i radiomasten for at optage videoer til en såkaldt TikTok-udfordring.

Det skriver det finske medie Helsinki Times.

Den ene af drengene mistede fodfæstet undervejs og faldt ned fra masten, der ligger ved Teisko nord for byen Tampere i det sydlige Finland.

Den lokale politiefterforsker Panu Rautio forklarer til mediet, det er bekymrende, at unge deltager i så farlige udfordringer på de sociale medier.

Politiet opfordrer forældre til at tale med deres børn om adfærden og risiciene.

Annonce

- Bare fordi det er muligt at klatre op i masten, betyder det ikke, at det er tilladt, siger Panu Rautio til Helsinki Times.

Også i Danmark har udbredelsen af TikTok-trends givet anledning til farlige situationer.

Blandt andet er antallet af hændelser med børn og unge, der befinder sig på danske jernbaneskinner, en stigende tendens.

Siden 2022 har Banedanmark registreret en betydelig vækst i episoder, hvor både voksne, men i høj grad også børn og unge, opholder sig på eller tæt ved togskinner over hele landet.

Annonce

Det fortalte Andreas Hald, der er pressechef hos Banedanmark, i slutningen af november.

- Det er et voksende problem her i Danmark, at folk, herunder børn og unge, opholder sig på eller tæt på jernbanesporene.

- Der er et stort mørketal, fordi vi kun ser de hændelser, der indrapporteres, men vi ser flere af dem. Vi har løbende kampagner, hvor vi informerer om farerne, men antallet af hændelser er støt stigende, sagde han.

Annonce

I Norge har en tilsvarende udvikling fået jernbaneselskabet Bane Nor til at udsende breve til 1600 norske skoler, der er beliggende i nærheden af jernbaner.

Det planlægger desuden at besøge samtlige skoler for at advare mod faren ved at færdes på aktive jernbaner.

Tendensen med at tage selfies på skinnerne er opstået som konsekvens af en trend på det sociale medie TikTok.

Annonce

Sponsoreret indhold