Annonce
Kendte6 timer siden

Kim Kardashian kritiseres for julegave til børnene: - Hvalpe er ikke plysdyr

Realitystjernen er havnet i lidt af et stormvejr, efter hun har afsløret, hvad hun har givet ungerne i julegave i år
Kim Kardashian møder i øjeblikket kritik for sin julegave til børnene.
Kim Kardashian møder i øjeblikket kritik for sin julegave til børnene.
 Foto: Scott A Garfitt/Invision/AP
Annonce

LÆS OGSÅ: Kim Kardashian indrømmer: Den store Met Gala-fortrydelse

Glæden er formentlig stor hos Kim Kardashians fire børn, North, Saint, Chicago og Psalm, der alle har fået en hundehvalp i julegave.

Men for andre er gaven alt andet end en fornøjelse. Ingrid Newkirk, grundlægger af dyrerettighedsorganisationen PETA, er nemlig rasende over realitystjernens gave.

Det skriver People.

- Hundehvalpe er ikke plysdyr, og det er en forbandet skam, at Kim gik glip af chancen for at være talsmand for hvalpe fra internater og i stedet med rette bliver kritiseret på sociale medier for det, lyder det fra Ingrid Newkirk.

Også Kim Kardashians søster, Khloé Kardashian, har givet sin familie en hund i julegave, hvilket møder kritik fra PETA-grundlæggeren.

Annonce

Newkirk siger blandt andet til mediet, at søstrene burde have kontaktet et internat, inden de købte de pelsede venner, og at de nu kan gøre det godt igen ved at donere penge til kriseramte internater.

- De kan forsøge at gøre det godt igen nu ved at sende deres børn som frivillige på et lokalt internat eller betale for en lokal adoptivkonkurrence eller i det mindste én sterilisationsdag for at hjælpe med at stoppe den voksende krise med hjemløse hvalpe, siger PETA-grundlæggeren.

Annonce

Det var en række stories på Instagram, der fik Ingrid Newkirk op i det røde felt.

Første juledag delte Kim Kardashian billeder af fire nye pomeranian-hvalpe, hvortil hun skrev, at "hvert barn fik en hvalp".

Det samme gjorde Khloé Kardashian, da hun viste billeder af en sort labradorhvalp og skrev, at den var til familien.

De fire nye familiemedlemmer er ikke de eneste dyr, som bor hos Kim Kardashian og børnene, North på 12, Saint på 10, Chicago på 7 og Psalm på 6, som hun deler med eksmanden Kanye West. De har også et firben samt tre andre pomeranianere.

Kim Kardashian har endnu ikke reageret på kritikken.

Annonce

Sponsoreret indhold