Katrine Bonde er blevet forlovet: – Det nemmeste JA

LÆS OGSÅ: Tv-par er blevet forældre efter dramatisk fødsel
Gode julegaver findes i mange forskellige størrelser.
Og så er der de julegaver, som ikke nødvendigvis gemmer sig under juletræet, men som alligevel viser sig at være intet mindre end helt fantastiske.
En af dem modtog danser Katrine Bonde juleaften.
For det viste sig, at juleaften skulle blive helt magisk, da den tidligere ”Vild med dans”-danser blev forlovet.
Det afslører hun på Instagram.
- Juleaften i Aarhus blev magisk. Det nemmeste JA, skriver Katrine Bonde til opslaget.
For to år siden var det også netop i juletiden, at Katrine Bonde kunne fortælle, at hun havde fundet sammen med Kenneth Nordby.
Parret havde mødt hinanden på Tinder, og det har sidenhen vist sig at være det helt rigtige match.
Katrine Bonde var en af de tidligere ”Vild med dans”-danseren, som fik lov til at kigge forbi i den sidste sæson af ”Vild med dans” for at gå på gulvet en allersidste gang.
Det gjorde hun til ”Knæk cancer”-showet.
Danseren har da heller aldrig lagt skjul på, at ”Vild med dans” betød noget helt særligt for hende.
Det var i selvsamme program, at hun mødte sin nu eksmand, Noam Halby, som hun har børnene Milas og Saga med.