Annonce
KrimiI går (opd. 23 timer siden)

Trælse tal: Juletidens fridage giver flere indbrud i private hjem

Nye tal fra Rigspolitiet viser en stigning i antallet af indbrud mellem 19. og 23. december
Af: Ritzau
Mange oplever stadig denne situation i juledagene.
Mange oplever stadig denne situation i juledagene.
 Modelfoto: Colourbox
Annonce

Mindst 249 boliger er blevet udsat for indbrud mellem 19. og 23. december i år.

Det viser tal fra Rigspolitiet.

Det er en lille stigning sammenlignet med samme periode sidste år, hvor der blev anmeldt 227 indbrud i samme periode.

Hvordan fridagene op til jul falder, og hvornår folk kører hjemmefra, kan blandt andet have indflydelse på, hvor mange indbrud der er.

- Og så har vi set en lille stigning generelt på indbrud i privat beboelse i månederne op mod december, hvorfor det måske er lidt forventeligt, at vi ligger lidt højere på anmeldelser p.t., lyder det fra Christian Berthelsen, der er politiassistent og talsperson i Rigspolitiet.

Tallet kan ændre sig, i takt med, at folk kommer hjem og opdager, at der har været indbrud.

Annonce

Sponsoreret indhold