Annonce
Krimi6 timer siden (opd. 3 timer siden)

30-årig i kritisk tilstand - kvinde og ét-årig alvorligt såret i uheld

Med i bilen sad en 30-årig kvinde og en etårig dreng, der begge er alvorligt tilskadekomne
Af: Ritzau
Politiet fik meldingen 15:34.
Politiet fik meldingen 15:34.
 Arkivfoto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Annonce

En 30-årig mand og en 30-årig kvinde er begge alvorligt tilskadekomne efter et frontalt sammenstød på Ribe Landevej tirsdag.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Halfdan Kramer til Ritzau.

Tirsdag aften var meldingen, at den 30-årige mand var i kritisk tilstand. Det er ikke længere tilfældet tidligt natten til onsdag, oplyser vagtchefen.

Politiet modtog tirsdag klokken 15.34 anmeldelse om ulykken på Ribe Landevej mellem Donslund og Grindsted.

Den 30-årige mand førte den ene bil, hvori også den alvorligt tilskadekomne 30-årige kvinde befandt sig.

I bilen var også en etårig dreng, der efter ulykken blev kørt til kontrol på sygehuset. Drengen, der ifølge vagtchefen er et fælles barn, er ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade.

Annonce

Halfdan Kramer oplyser, at man har haft en bilinspektør på stedet. Arbejdet på ulykkesstedet blev afsluttet klokken 19.23.

Der var to biler involveret i ulykken.

I den anden bil sad også tre personer. Den blev ført af en 44-årig mand, der kørte sammen med en 43-årig kvinde og en 12-årig dreng.

De er umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade. Alle pårørende er underrettet.

Annonce

Det er endnu uvist, hvad årsagen til ulykken er.

Det lyder dog, at den første bil af ukendte årsager bevægede sig over i den modsatte vognbane.

Politiet har ingen mistanke om, at føreren har været påvirket af hverken alkohol eller narkotika.

Annonce

Sponsoreret indhold