
Akavet! Ben Affleck fanget på fersk gerning med BEGGE ekskoner

Hvis Ben Affleck ville ønske, han var blevet hjemme forleden, så sidder der nok mange mænd derude, der godt kan forstå ham.
Forleden fandt der nemlig et super akavet møde sted, da filmstjernen troppede op for at se sin søns juleafslutning på dennes skole.
Her var begge hans ekskoner nemlig pludselig til stede.
Det skriver TMZ.
Mens Ben Affleck højst sandsynligt var forberedt på, at Jennifer Garner ville dukke op, da hun er moderen til hans søn, så virkede det ikke som om, at han havde regnet med at se Jennifer Lopez.

I hvert fald blev der angiveligt ikke sagt så meget som et pip mellem de to stjerner, der på opsigtsvækkende vis blev skilt fra hinanden tidligere på året.
Heller ikke selvom de to på et tidspunkt stod blot få meter fra hinanden.

Sangerinden blev således fotograferet, mens hun stod og snakkede med nogle andre forældre til juleafslutningen, mens Ben Affleck lignede en noget presset mand med ryggen til hende.
Selvom Ben Affleck tilsyneladende ikke vekslede et ord med sin seneste ekskone, så virker hans søn til stadig at have et fint forhold til sangerinden, der var til juleafslutningen sammen med sin manager og sin mor.
Ifølge TMZ snakkede sønnen ved navn Samuel og Jennifer Lopez i hvert fald kortvarigt sammen, før han forlod stedet med sine skilte forældre.
Selvom Ben Affleck tilsyneladende ikke rigtig er på talefod med Jennifer Lopez, så er det en helt anden sag med hans første kone.
Han og Jennifer Garner er blevet set sammen et væld af gangene gennem årene og har angiveligt et godt samarbejde omkring børnene.
Det tidligere par var gift fra 2005 til 2018 og har i alt tre børn sammen, 13-årige Samuel, 16-årige Seraphina Rose og 20-årige Violet Anne.
