Chokbilleder af barnestjernen Tylor Chase: Lever på gaden

Hvis man er fan af Nickelodeon-serier, så husker man nok godt Tylor Chase.
Den i dag 36-årige skuespiller spillede nemlig rollen som Martin Qwerly i "Ned's Declassified School Survival Guide" tilbage i 00'erne.
I dag lever han dog et liv chokerende langt væk fra rampelyset.
For nylig blev han nemlig fundet hjemløs på gaden.
Det skriver TMZ.

Ifølge det amerikanske medie var det en TiKTok'er, der så Tylor Chase på gaden i Riverside og interviewede ham til en video, der siden er gået viralt.
Her kan man se den tidligere Nickelodeon-stjerne tydeligt beskidt og hærget, mens han venligt svarer på TikTok'erens spørgsmål.
- Ej ja, du er den der dreng i serien, lyder det fra TikTok'eren, da Tylor Chase fortæller sit navn, og hvem han er.
Daily Mail har været i kontakt med det lokale politi, som fortæller, at de godt kender til Tylor Chase, og at de løbende er i kontakt med ham.

Politiet ved ikke, hvor længe skuespilleren har boet på gaden, men udtaler, at han altid er høflig og samarbejder med deres betjente, når de interagerer.
Ifølge politiet snakkede de med ham en gang om ugen for at tilbyde hjælp såsom beboelse og/eller behandling, men han afviser altid deres tilbud.
Se TikTok-videoen med ham herunder:
Tylor Chase startede sin karriere som skuespiller i de tidligere 2000'er.
Udover rollen som Martin Qwerly i "Ned's Declassified School Survival Guide" har han også spillet med i "Everybody Hates Chris" i 2005, ligesom han havde en rolle i James Franco-filmen "Good Time Max" i 2008.