Silje Nybye fortæller om hårdt sygdomsforløb: - Det har været fucking hårdt

LÆS OGSÅ: Silje Nybye i hårdt sygdomsforløb: Voldsomt vægttab
Efter et langt og opslidende sygdomsforløb begynder lyset endelig at vise sig for Silje Nybye.
I næsten ni uger var realitydeltageren hårdt ramt og stort set sengeliggende med høje infektionstal, nyrebækkenbetændelse og vedvarende kvalme.
Et forløb, der både fysisk og mentalt satte hende ud af spil.
Silje har været indlagt på hospitalet flere gange undervejs, og undersøgelserne viste, at hun havde fået en cyste på sin højre nyre. En forklaring, der satte punktum for mange ugers uvished.
- Jeg havde fået en cyste på min højre nyre. I dag går det rigtig godt. Det har taget lang tid at komme ovenpå. Jeg har været meget træt, men det er jeg ikke længere, fortæller Silje Nybye til SE og HØR.
Undervejs i sygdomsforløbet tabte Silje syg syv kilo, som hun havde svært ved at tage på igen.
Selvom det nu går fremad, lægger Silje ikke skjul på, hvor hårdt forløbet har været. Ikke mindst fordi sygdommen ramte midt i en periode, hvor der udefra var forventninger om, at hun skulle være på og levere, som hun plejer.
- Det har været fucking hårdt. Jeg følte, at der var mange forventninger til mig, men jeg kunne slet ikke gøre nogle ting.
I dag er situationen heldigvis en anden.
Kræfterne er langsomt vendt tilbage, indlæggelserne er overstået, og Silje kan igen begynde at se fremad.