Kanye ønskede det ikke: Men nu er North West på Instagram
LÆS OGSÅ: Babylykke: Julie Bischoff er blevet mor
North West - som er datter af Kim Kardashian og Kanye West - er nu til at finde på det sociale medie Instagram.
Det skriver flere udenlandske medier, heriblandt Page Six.
Tager man et kig på 12-årige North Wests Instagram, har hun delt et sløret billede af sig selv.
- Første opslag skriver hun. Opslaget, som blev delt fredag, har i skrivende stund over 700.000 såkaldte "synes godt om".
Derudover har kendisdatteren delt to stories, hvor hun er i selskab af to veninder.
Pigerne optog en video og poserede til et billede, hvor de viste deres blå, grønne og lyserøde hår frem.
Den officielle aldersgrænse på Instagram er 13 år, hvorfor North West hævder i sin biografi, at hendes konto administreres af forældrene. Altså Kim Kardashian og Kanye West.
Men ifølge Page Six har rapperen været stærkt imod, at hans børn var på de sociale medier.
I 2022 langede Kanye West ud efter sin ekskone, eftersom hun tillod deres datter at poste videoer på TikTok.
- Jeg er hendes (North Wests, red.) far, og jeg ved, at I ikke respekterer fædre og ideen om familie, men jeg har sagt, at jeg ikke tillader, at min datter bliver brugt af TikTok.
- Jeg har min mening, sagde Kanye West i en video på Instagram på daværende tidspunkt.
Kim Kardashian og Kanye West deler børnene North, Saint, Chicago og Psalm.