Annonce
KrimiI går

31-årig stukket med kniv i København

Politiet leder fortsat efter en gerningsmand, der skal have stukket en 31-årig mand med en kniv
Af: Ritzau
x
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce

En 31-årig mand har henvendt sig ved herberget Mændenes Hjem i København lørdag eftermiddag, efter at han er blevet stukket med kniv.

Han er uden for livsfare, siger vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer.

- Mændenes Hjem er findestedet. Han har henvendt sig dernede med en stiklæsion, siger vagtchefen.

Ingen er endnu anholdt eller sigtet, og politiet leder derfor fortsat efter gerningsmanden.

Episoden skal have udspillet sig inden for misbrugsmiljøet, lyder det fra politiet.

Politiet har ikke haft mulighed for at tale med manden, da han fortsat er under behandling.

Det formodes, at manden er blevet stukket på en cafe ved Halmtorvet centralt i København.

Annonce

Sponsoreret indhold