
Bekræfter: Grev Nikolai har scoret nyt job

LÆS OGSÅ: Grev Nikolai debuterer som skuespiller i ny thriller
Grev Nikolai har fået nyt arbejde.
Det skriver Billed-Bladet.
Den danske greve starter efter nytår hos Dansk Industri, hvor han bliver ansat som konsulent i DI Ejendom og skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.
- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger Helle Juhler-Verdoner, branchechef for DI Ejendom, til Billed-Bladet.
I juni 2024 blev grev Nikolai færdig med sin uddannelse på Copenhagen Business School.
Efter flere år uden for Danmarks grænser har grev Nikolai og hans kæreste, Benedikte Thoustrup, for nylig slået sig permanent ned i Danmark.
Hos Dansk Industri er dog ikke det eneste sted, man efter nytår kan opleve grev Nikolai.
Tidligere på måneden blev det afsløret, at han til april debuterer som skuespiller med en rolle i den psykologiske thriller "Doktor Glas".
