Annonce
Kendte3 timer siden

Vilde rygter spreder sig massivt: Har danske Elias Rønnenfelt scoret superstjernen Jenna Ortega?

Videoer florerer af den danske sanger i Københavns Lufthavn, hvor han står opsigtsvækkende tæt på skuespillerinden og sågar nusser hende på ryggen
Danske Elias Rønnenfelt bliver kædet romantisk sammen med superstjernen Jenna Ortega.
Danske Elias Rønnenfelt bliver kædet romantisk sammen med superstjernen Jenna Ortega.
  Foto: Torben Christensen/Mosaab Elshamy/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

Er det en dansker, der har stjålet gigastjernen Jenna Ortegas hjerte?

Det er mange i hvert fald overbeviste om, efter en række videoer er begyndt at florere på sociale medier.

Her kan man angiveligt se sangeren Elias Rønnenfelt stå opsigtsvækkende tæt på den 23-årige skuespillerinde, der er kendt fra blandt andet "Wednesday", "You", og "Scream".

Videoerne er angiveligt taget forleden i Københavns Lufthavn.

Elias Rønnenfelt står umiddelbart og nusser Jenna Ortega kærligt på ryggen, og på et tidspunkt kan man se dem sidde ved siden af hinanden ved vinduet og kigge på en bærbar computer sammen.

Se en video af dem her under:

Det forlyder, at de potentielle turtelduer var i lufthavnen for at tage et fly til Los Angeles, hvilket også stemmer fint overens med den danske sangers kalender.

Han havde nemlig en koncert i Teragram Ballroom i den amerikanske kendisby den 17. december.

Se endnu en video af den danske sanger med Jenna Ortega i lufthavnen herunder:

SE og HØR har rakt ud til Elias Rønnenfelt for en kommentar til hans forhold til Jenna Ortega.

Sangeren har endnu ikke besvaret vores henvendelse, men sikkert er det, at han mindst én gang tidligere har delt mundvand med superstjernen.

Tilbage i oktober udgav han nemlig en opsigtsvækkende musikvideo, hvor han snavede løs med skuespillerinden.

Se kysset herunder (cirka 02:05 inde):

Elias Rønnenfelt delte dengang også sin musikvideo på Instagram, og allerede her begyndte folk at spekulere i, om der var kærlighed i luften mellem de to.

- Hvad foregår der?!, lyder en af de mange kommentarer, der stadig ligger til fri skue på videoen.

- Hvad skal den scene til for? Er det, så vi tror, der foregår noget mellem jer to?, står der i en anden.

Der er intet bekræftet fra parret, og vi kan registrere, at den danske musiker stadig har sin adresse i Danmark.

Annonce

Sponsoreret indhold