Annonce
Kongelige8 timer siden (opd. 8 timer siden)

Alvorlig besked fra lægerne til kronprinsesse Mette-Marit: Kan ende med lungetransplantation

Lungesygdommen lungefibrose har forværret sig markant hos kronprinsesse Mette-Marit - nu forbereder lægerne en mulig lungetransplantation for at redde hendes liv
Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon fortæller nu om hends alvorlige sygdom i et meget ærligt og meget følelsesladet interview.
Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon fortæller nu om hends alvorlige sygdom i et meget ærligt og meget følelsesladet interview.
 Foto: Jesper Sunesen
Annonce

LÆS OGSÅ: Kronprinsesse indlagt i dybeste hemmelighed

Det norske kongehus deler fredag en meget dårlig nyhed om kronprinsesse Mette-Marit, som er alvorligt syg af lungefibrose.

Hendes tilstand er forværret betydeligt. Og nu forbereder lægerne hende på, at en lungetransplantation kan blive næste skridt.

Kronprinsessen har kæmpet med den alvorlige lungesygdom lungefibrose siden 2018. Og sygdommen ødelægger langsomt lungerne og gør det sværere og sværere at trække vejret.

Men nu er situationen ændret. Ifølge kronprinsessen selv har udviklingen taget fart det seneste halve år.

- Jeg har hele tiden håbet, at vi kunne holde sygdommen i skak med medicin, og udviklingen har egentlig været ret langsom indtil nu.

- Men nu er det gået hurtigere, end både jeg og lægerne havde frygtet, siger kronprinsesse Mette-Marit til NRK.

Annonce

Allerede i marts lød det fra det norske kongehus, at hun har "daglige symptomer og plager", som gjorde, at hun havde brug for mere hvile, og at hendes dagsform svingede kraftigere end tidligere.

Men i efteråret er tilstanden forværret yderligere. Og nu står hun over for en potentiel lungetransplantation – en behandling, der ifølge lægerne kun overvejes, når det er den eneste måde at redde et liv.

- Det at bare tænke tanken i det hele taget – at det er det næste skridt – er ganske krævende, siger kronprinsessen i interviewet.

- Det er jo en operation med en masse risici knyttet til sig.

Annonce

Kronprins Haakon er også tydeligt berørt af situationen.

- Vi er ikke helt der endnu, hvor hun sættes på venteliste, men testene viser, at sygdommen har udviklet sig.

- Vi nærmer os de værdier, hvor det bliver aktuelt, erkender han.

Annonce

Sponsoreret indhold