Annonce
Reality20 timer siden

Amalie Szigethy springer fra til sæson to af eget program: Føltes ikke rigtig i maven

Den rutinerede realitystjerne teasede for få måneder for mere tv med hende i hovedrollen, men lysten er forsvundet, og Amalie har derfor valgt at springe fra et projekt
5. liveshow på Vild med dans - Knæk CancerMastiff VermundsgadeBilled Bladet dækningHelle Skram de Fries og Laura Dalgaard HolmSe & Hør dækningOliver Morell og Sara Nørgaard Video live BB Lars Laursen og SH Kaspar Wenstrup Fotograf: Søren Jul Lamberth
Amalie Szigethy har lyttet til mavefornemmelsen og sprunget fra til "Amalie - mit kaotiske kærlighedsliv".
 Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce

I 2024 kunne seere på Prime følge Amalie Szigethys stormfulde kærlighedsliv med faren til hendes børn, Mikkel Skelskov.

Og egentlig var det planen, at en sæson to af ”Amalie – Mit kaotiske kærlighedsliv” skulle på skærmen, men det kommer ikke til at ske.

I et opslag på sin Instagram-profil afslører hun, at hun er sprunget fra projektet.

- Selvom jeg havde sagt ja og brugt meget af min tid og energi på projektet, føltes det undervejs ikke rigtigt i min mave. Jeg blev mødt af flere udfordringer der vækkede meget i mig. Og nogle gange må man turde stoppe op – også selvom det er svært, skriver hun.

Amalie beskriver selv de seneste to år som værende ”crazy”.

Annonce

- Fyldt med både smukke øjeblikke og svære perioder. Jeg har kæmpet, håbet og haft store drømme – og samtidig haft “mundkurv” på omkring nogle projekter, hvilket til tider har været virkelig svært for mig.

Amalie Szigethy har i de omtalte år været on and off-kæreste med Mikkel Skelskov, der er far til hendes to døtre.

Det har ikke altid været lige let, blandt andet fordi Skelskov i 2022 blev idømt 2,5 års fængsel for hvidvask.

Annonce

En dom han har anket til landsretten, der for nylig havde sit sidste retsmøde i sagen. Dermed mangler der kun at afsiges dom.

Samme år, som Mikkel Skelskov blev dømt i byretten, røg Amalie og ham ud i en ny stor konflikt, da han kørte til Tyskland med parrets døtre uden Amalies samtykke.

Alligevel ankom Amalie og Mikkel sammen til Reality Awards i januar.

Annonce

- Om vi er kærester? Nej. Vi er venner... der sover sammen, sagde Mikkel Skelskov med et smil til SE og HØR.

I oktober afviste Amalie dog, at der var en mand i hendes liv.

Selvom Amalie altså med torsdagens udmelding ikke toner frem på skærmen som planlagt i 2026, så er hun ikke nødvendigvis færdig med tv, faget som hun har mestret siden hun som blot 18-årig var med i ”Paradise Hotel”.

Annonce

- Det betyder ikke, at jeg er færdig med TV – bare at jeg vælger mere bevidst og med hjertet forrest.
Jeg tror på, at min tid nok skal komme. Og at jeg en dag igen står i mit allerbedste prime time, afslutter realitydronningen sit skriv.

Annonce

Sponsoreret indhold