
Stephanie Siguenza om "Årgang 0 Forever": - Angstprovokerende
LÆS OGSÅ: Hårdt år for Stephanie Siguenza og mor fra "Årgang 0": Ingen højdepunkter
Ventetiden er snart ovre. Og det er ikke juleaften, vi taler om. Men "Årgang 0 Forever" har snart premiere, og så er det endelig tid til at se, hvordan det er gået flere af de mennesker, vi tidligere har fulgt så tæt på skærmen.
For Stephanie Siguenza er det meget nervepirrende, at tv-møller nu går i gang igen.
Det fortæller hun, da SE og HØR spørger til den kommende premiere.
- Det bliver nervepirrende og angstprovokerende. Det er meget sårbart og meget hårdt, siger hun om det nye program, som hun har optaget i år.
- Det bliver følelsesmæssigt hårdt, stemmer mor Christina i.
Hun er med egne ord "vokset op" med "Årgang 0" som ung mor.
- Det her med at skulle gense sig selv og se sig selv i sine børn - som er vokset op til nogle smukke mennesker, nu taler jeg om Isabella også - det er utroligt at se og opleve. Og at skulle være med i programmet igen og ligesom være med til at vise: Prøv at se, hvor de er henne i dag. På godt og ondt.
Se interviewet i videoen øverst i artiklen.
Christina, Stephanie og Isabella har haft et hårdt 2025, hvor døtrene mistede deres far, Christian van-der Watt.

