Annonce
KrimiI går

Forsvarer: Jamaika har afsonet sin straf

Mette Grith Stage fortæller til SE og HØR, at Jamaika har afsonet sin straf for ulovlig tvang og trusler. TV 2 oplyste søndag, at de skulle have "et overblik" over rapperens dom, som han blev straffet med tidligere på året
Jamaika har afsonet sin straf, fortæller hans forsvarer.
Jamaika har afsonet sin straf, fortæller hans forsvarer.
 Foto: Samy Khabthani/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Overrasket over Jamaikas voldsdom: TV2 udsætter premiere på serien "King"

Rapperen Jamaika, 30, der optræder som skuespiller i TV 2 Play-serien "King", har afsonet sin straf for ulovlig tvang og trusler, som han blev idømt i maj.

Det oplyser hans forsvarsadvokat Mette Grith Stage til SE og HØR.

Planen var ellers, at serien "King" skulle have haft premiere på TV 2 Play i weekenden, men TV 2 valgte at udsætte den store premiere, eftersom de skulle have "et overblik" over Jamaikas dom fra maj.

- Vi skal simpelthen bare have overblik over den dom, som en af vores skuespillere har fået tidligere på året, og hvorvidt han har afsonet og hvilken behandling, der har været omkring offeret. Så det handler bare om at skabe overblik, sagde seriens producerer, Johan Dahlerup, til SE og HØR.

SE og HØR har atter forsøgt at få en kommentar fra Johan Dahlerup til sagen - i skrivende stund uden held.

Annonce

Tur bag tremmer

I slutningen af maj blev rapperen Jamaika med det borgerlige navn Sharmarke Omar Ali idømt en ubetinget fængselsstraf på 60 dage for ulovlig tvang og trusler om at skyde en kvinde.

Sagen stammede tilbage fra en septemberaften i 2023, hvor Jamaika satte sig ind i en tilfældig ung kvindes bil - ifølge hende var han ekstremt bange.

- Kør, eller jeg skyder dig. Der er nogen, der har truet mig med en pistol, lød beskeden fra rapperen til kvinden.

Annonce
Jamaika under Roskilde Festival i 2016.
Jamaika under Roskilde Festival i 2016.
 Foto: Christian Hjorth/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

Kvinden forklarede i retten - hvor SE og HØR var til stede - at hun var i gang med at parallelparkere sin bil på Ingersslevgade i København, da hun pludselig blev involveret i en intens flugt fra ukendte mænd, som angiveligt truede rapperen med en pistol.

Den forurettede kvinde - som altså var et tilfældigt offer - forklarede også for retten, at hun blev truet med at blive skudt af Jamika, hver gang hun holdt for rødt lys.

Annonce

På et tidspunkt mener hun selv, at hun kørte 130 km/t for at komme væk.

Jamaika var i denne sag tiltalt for frihedsberøvelse, ulovlig tvang og brugstyveri af den tilfældige kvindes bil - retten endte dog med at frikende ham for frihedsberøvelse.

Straffen på de 60 dages ubetinget fængsel tillægsstraf, eftersom han blev dømt ved Retten i Sønderborg i august 2024.

Annonce

Den sag handlede om, at rapperen havde truet to mænd - som på daværende tidspunkt arbejdede som chaufførerer hos fragtfirmaet GLS - med kniv i en varebil.

Den og andre sager, som Jamika er dømt i, kan du læse mere om nedenunder.

Annonce

Sponsoreret indhold