
Jeamilla og Camilla til modangreb: - Det er noget bullshit!
LÆS OGSÅ: GUSTAV SALINAS I PANISK RÅB OM HJÆLP
Man har efterhånden hørt beskyldningerne mange gange.
Realitydeltagere som Camilla Riedmann og Jeamilla Hoby Larsen bliver skudt i skoene, at de kun er med i datingprogrammer som "Love Island" og "Bachelor" for at blive kendte og få en influencerkarriere på Instagram.
Den påstand kunne dog ikke være mere forkert, understreger de to tv-veninder i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet".
- Det er noget bullshit, siger Jeamilla kort og godt i podcasten.
Hun bliver bakket op af Camilla, som bestemt heller ikke er enige i, at de indtog tv-skærmene for at gøre en karriere ud af at reklamere på de sociale medier.

De tog begge afsted for at finde deres livs kærlighed. Det var det eneste fokus og mål.
- Jeg synes også, man kan se, at vi går ind i det meget oprigtig. Jeg græder næsten aldrig, og jeg græd i det program. Det var ægte følelser, og det var oprigtigt, siger Camilla, inden Jeamilla bakker op.
- Jeg synes også, det er tydeligt at se, hvem der oprigtigt er der. Vi sidder her og fortæller stadig, at vi gerne vil finde kærligheden.

"Bachelor"-favoritten og "Love Island"-profilen forstår dog godt, hvorfor der er så mange fordomme om realitydeltagere og deres bevæggrunde for at deltage i datingprogrammer.
De har nemlig selv set, hvordan andre deltagere fra deres sæsoner af "Love Island" og "Bachelor" ikke havde helt reelle kærlighedsintentioner.
- Vi har ikke et behov for at skulle det ene og det andet, som man måske ser andre fra vores sæsoner gøre efterfølgende, siger Jeamilla.
Se det hele i videoen øverst i artiklen og hør hele afsnittet af "Sladderministeriet" på samtlige podcasttjenester!