Tilbagekalder kosttilskud til voksne

Abblo Pharma tilbagekalder mandag sit kosttilskud ABBLO Jern 50mg bisglycianat.
Det skyldes af tabletterne har et for højt jernindhold for voksne uden særlige behov for jerntilskud.
Det skriver Fødevarestyrelsen, som understreger, at enkeltstående indtag af tabletterne ikke er afgørende for sundhedsrisikoen.
- Det afgørende er, at forbrugerne ikke har et højt indtag af jern igennem længere tid, skriver styrelsen.
Tabletterne er solgt på apoteket og online apoteker.
Gravide kan fortsat anvende produktet fra 10. graviditetsuge.
Har man købt produktet, bør man kassere det, eller levere det tilbage i butikken, hvor det er solgt.
Hvad tilbagekaldes?
ABBLO Jern 50mg bisglycianat, 100 tabletter
EAN-kode: 5713686000190
ABBLO Jern 50mg bisglycianat, 200 tabletter
EAN-kode: 5713686000275
Kilde: Fødevarestyrelsen