Annonce
Sport11 timer siden

Klavs Bruun Jørgensen ville stoppe efter "brev-sagen": Ulrik Wilbek fik ham på andre tanker

Den daværende landstræner var klar til at trække stikket efter under et år på posten, da det interne brev blev lækket
Et internt spillerbrev fik i 2016 Klavs Bruun Jørgensen ud i sit livs største trænerkrise som landstræner for kvindelandsholdet. I podcasten "Af Banen" fortæller han nu om chokket, skuffelsen og konsekvenserne, der stadig forfølger ham næsten ti år senere.
 Video: SE og HØR/Journalist: Oliver Preben Jørgensen
Annonce

LÆS OGSÅ: TV 2 bekræfter: Han erstatter Anders Eggert som EM-ekspert

En uopfordret skriftlig evaluering i form af et brev fra en samlet landsholdstrup.

Det var sådan en hæsblæsende og kaotisk tid startede for den daværende landstræner Klavs Bruun Jørgensen for snart ti år siden.

Vi skal tilbage til foråret 2016.

Annonce

Få måneder forinden havde kvindelandsholdet resultatsmæssigt skuffet under VM på hjemmebane.

Her blev det til et kvartfinalenederlag mod Rumænien og senere et nederlag mod Rusland i kampen om femtepladsen.

I kølvandet på den slutrunde besluttede spillerne sig for at fortælle landstræner Klavs Bruun Jørgensen og assistenttræner Søren Herskind, hvad de synes om deres måde at lede holdet på.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-12-15/20161211-213120-L-1920x1172web.jpg
Landstræner Klavs Bruun Jørgensen og assisterende træner Søren Herskind under EM i 2016.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det blev til det famøse brev, som først Ekstra Bladet og senere TV 2 Sport fik fingrene i, og derfra startede en voldsom sneboldeffekt ellers.

- Det var ikke særlig sjovt.

- Hvis ikke Ulrik Wilbek (den daværende DHF-sportschef, red.) havde sagt, jeg lige skulle trække vejret, så var jeg også stoppet der. Det var for meget, og jeg synes ikke, at størstedelen af de ting, der stod i det brev, havde hold i virkeligheden. Så anerkender jeg, at nogle kan have følt de ting, der står i brevet, men det har nok også bundet i en skuffelse og ærgrelse over det mesterskab på hjemmebane, hvor man havde håbet på noget mere, fortæller Klavs Bruun Jørgensen i SE og HØR-podcasten "Af Banen".

Forfølger ham stadig

I brevet kritiserede spillerne blandt andet den daværende landstrænerduo for manglende taktisk forberedelse, manglende tillid til spillerne og for dårlig kommunikation.

- Selv hvis det ikke var kommet ud, så var det en voldsom frustration, og noget som krævede relativt meget arbejde at komme over. Når det så bliver lækket, så bliver det endnu voldsommere, og så blev det et mærkat, der blev sat på en, som blev svært at komme af med. På den måde blev det karrieremæssigt rigtig skidt.

Annonce

Er der nogle af de ting, du føler har fulgt dig i trænerkarrieren efterfølgende?

- Ja, det tænker jeg, men det er jo ikke noget, folk har mod til at sætte sig ned og snakke med mig om. Det er mest fulde tilskuere, der sidder og råber, når jeg har været i en hal, hvor man bare må trække på skuldrene.

Tror du, du var blevet tilbudt nogle andre trænerjobs efterfølgende, hvis det ikke var endt sådan?

- Ja, det er jeg slet ikke i tvivl om. Resultaterne har helt sikkert også haft betydning, men meget af forløbet og den støj, jeg også slog hårdt ned på i starten, var en del af det.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-12-15/20251210-Klavs-Bruun-Joergensen-SH-Af-Banen-podcast-14_2SL6918.jpg
Klavs Bruun er gæst i "Af Banen".
 Foto: Søren Jul Lamberth

Ville holde ting internt

Allerede ved ansættelsen året forinden havde Klavs Bruun Jørgensen sat fokus på, hvordan spillere og trænere skulle kommunikere udadtil.

Det gjaldt ikke mindst at snakke offentligt om ting, der ifølge ham selv bør håndteres internt.

- Det, jeg havde set af, også under Jan Pytlick inden jeg blev landstræner, hvor meget der blev lækket til pressen af historier internt fra holdet, synes jeg ikke var særlig klædeligt. Det gør det ekstremt svært for spillere og trænere at navigere i, når pressen bliver indblandet. Det slog jeg relativt hårdt ned på, og jeg synes også, det lykkedes.

- Så syntes folk, at jeg gav dem mundkurv på, og det var slet ikke tilfældet. Det kan godt være, der er spillere, der har følt det sådan, men så er det fordi, de ikke har tænkt over, hvad det egentlig er, jeg gerne vil ud med. Man kunne i vid udstrækning sige rigtig mange ting, men det er klart, hvis man står og sviner en holdkammerat eller en træner til og sætter spørgsmålstegn ved taktikken, så bliver det problematisk.

Fandt du nogensinde ud af, hvem der havde orkestreret det brev?

- Nej, det gjorde jeg ikke, og jeg gjorde heller ikke et stort nummer ud af at finde ud af det, for hvis jeg skulle have ligget og jagtet det, så var forholdet blev forkvaklet alligevel. Så jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at slå en streg i sandet og sige ”okay, nu har I sagt det, I ville, nu må vi komme videre herfra”.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-12-15/17346635082448-1920x1343web.jpg
Klavs Bruun Jørgensen og den daværende landsholdsprofil Stine Jørgensen.
 Foto: Hendrik Schmidt/AP/Ritzau Scanpix

Bærer ikke nag

Nu er der så gået snart ti år, siden brevet og dets indhold blev genstand for heftig offentlig debat.

Og det sidder åbenlyst stadig i den tidligere landstræner, der stoppede i jobbet i 2020.

Annonce

Alligevel bærer han ikke nag.

- Der er ikke mange spillere, hvor jeg sidder og tænker tilbage med tanken, at jeg ikke kunne sidde og drikke en kop kaffe og have det rigtig godt med.

Du kan høre hele podcasten herunder:

Annonce

Sponsoreret indhold