Annonce
HollywoodI går

Disney-stjernen Debby Ryan deler glædelig nyhed: Fødte under julelyset

Den tidligere Disney Channel-skuespiller Debby Ryan og hendes mand, musikeren Josh Dun, er blevet forældre til en lille pige.
Drummer Josh Dun of Twenty One Pilots and his wife actress Debby Ryan arrive for the 2021 MTV Video Music Awards at Barclays Center in Brooklyn, New York, September 12, 2021. ANGELA WEISS / AFP
Josh Dun og Debby Ryan bød i begyndelsen af december velkommen til deres første barn.
 Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

Kendisparret Debby Ryan og Josh Dun har skabt deres eget lille julemirakel.

For nylig blev de forældre til datteren Felix.

Det skriver Debby Ryan på sin Instagram-profil.

I et lettere poetisk opslag fortæller skuespilleren således sine mange følgere, at Felix kom til verden under seneste supermåne, hvilket i så fald har været 5. december.

Fødslen skete desuden i vand.

- Ved middagstid blev Felix født under julelys, med sne uden for vores soveværelsesvindue, direkte ned i sin fars hænder, skriver Debby Ryan.
Datteren vejede på den gode side af 3,5 kilo og har fyldt det nyslåede forældrepar med lykke.

- Hendes hår er lavet af silke, og hendes ånde dufter af vaniljeis, og hvert lille kvidder, pib og klynk er musik, og hver gang jeg ser væk og ser tilbage, er hun på en eller anden måde blevet mindre, skriver den lykkelige mor.

US actress Debby Ryan attends the TrevorLIVE Los Angeles gala at the Beverly Hilton Hotel in Beverly Hills, California, on November 17, 2019. LISA O'CONNOR / AFP
32-årige Debby Ryan gør sig udover jobbet som skuespiller også som sanger.
 Foto: Lisa O'connor/AFP/Ritzau Scanpix

Debby Ryan blev et kendt ansigt på Disney Channel og har senere som voksen blandt andet optrådt i Netflix-serien "Insatiable" samt film som "Night Teeth" og "Horse Girl".

Annonce

Husbonden Josh Dun er kendt som den ene halvdel af musikduoen Twenty One Pilots.

Parret begyndte at date i 2013 og blev gift nytårsaften den 31. december 2019.

Annonce

Sponsoreret indhold