Annonce
SportI går (opd. I går)

Pernille Harder snupper niende pris som årets danske spiller

Pernille Harder vinder for andet år i træk og niende gang i karrieren prisen som årets kvindespiller
Af: Ritzau
OPGAVE: Kongeparret  afholder Aftenselskab for kunst og kultur. POOL 1 A Ankomster i Drabantsalen.STED: Christiansborg slot JOURNALIST: Marianne Singer, Ulrik Ulriksen, Jan KörnerFOTOGRAF: © Hanne Juul/ Aller Foto & VideoDATO: 20250228
Pernille Harder, der her ses med kæresten Magdalena Eriksson til bal hos de kongelige på Christiansborg Slot, har vundet prisen som årets danske fodboldspiller for niende. Det er 13 år siden hun første gang vandt prisen.
 Foto: Hanne Juul
Annonce

Den danske fodboldstjerne Pernille Harder kan føje endnu en personlig pris til samlingen.

Søndag er hun blevet kåret som årets kvindelige fodboldspiller for andet år i træk og for niende gang i karrieren.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen, der står bag prisen.

Det er kollegerne, der har peget på Bayern München-profilen som årets danske spiller. Hun var nomineret sammen med Stine Ballisager og Sara Holmgaard.

Den danske landsholdsanfører var med til at vinde pokalturneringen og det tyske mesterskab med storklubben i løbet af 2025.

Bayern's Pernille Harder, right, reacts after scoring her side's second goal during the women's Champions League opening phase soccer match between FC Bayern Munich and Arsenal FC in Munich, Germany, Wednesday, Nov. 12, 2025. (AP Photo/Matthias Schrader)
Harder spiller til daglig i tyske Bayern München, der lige nu fører Bundesligaen.
 Foto: Matthias Schrader/AP/Ritzau Scanpix

På landsholdet var Harder en del af det hold, der forlod sommerens EM-slutrunde med lutter nederlag.

Annonce

Hun var dog også med til at redde Danmarks plads på øverste niveau i Nations League med en samlet 8-1-sejr over Finland i oktober.

Pernille Harder scorede tre af Danmarks mål i kampene og lagde op til yderligere to.

I øjeblikket er hun særdeles formstærk. Siden midten af oktober har hun spillet 11 kampe for klub- og landshold, og hun har scoret 13 mål og lagt op til fem. Den statistik skal hun forsøge at forbedre søndag eftermiddag i bundesligakampen mod Hamburger SV.

Annonce

Det er 13 år siden, hun første gang blev tildelt prisen som årets kvindelige fodboldspiller i Danmark.

Her er de seneste ti års vinder af prisen:

* 2025: Pernille Harder.

* 2024: Pernille Harder.

* 2023: Amalie Vangsgaard.

* 2022: Stine Ballisager.

* 2021: Signe Bruun.

* 2020: Pernille Harder.

* 2019: Pernille Harder.

* 2018: Pernille Harder.

* 2017: Pernille Harder.

* 2016: Pernille Harder.

Annonce

Sponsoreret indhold