Hollywood13 timer siden
Hailee Steinfeld og Josh Allen venter deres første barn
Kendisparret kan se tilbage på 2025 med stor lykke, da de begge er blevet gift og nu venter et nyt familiemedlem
Af: Nikolaj Kesting

Kendisparret skal være forældre for første gang i det nye år.
Foto: Gerald Herbert/AP/Ritzau ScanpixAnnonce
I november bekræftede skuespiller Hailee Steinfeld, at hun i den grad gerne vil stifte familie med sin mand, NFL-stjernen Josh Allen.
Det kan man i dag konstatere var sandt, for hun har sørme afsløret over for sine Instagram-følgere, at hun er gravid.
I en opslået video kan man se ”Sinners”-stjernen posere med sin husbond i et snefyldt landskab.
Her viser hun stolt sin babybule frem.

29-årige Hailee Steinfeld er blandt andet kendt for sine roller i filmene "Sinners", "Hawkeye" og "Bumblebee".
Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau ScanpixParret er ikke kendt for at vise sig frem i offentligheden.
I begyndelsen af året var det første gang, at Hailee Steinfeld og Josh Allen stod frem som par på den røde løber.
De begyndte at date i 2023, og efter knap to år sammen gik den amerikanske fodboldstjerne på knæ.
Det vides ikke, hvornår Hailee Steinfeld har termin.