Annonce
Sport11 timer siden

Magdalena Forsberg frygter at få demens: Hørelsen er et stort problem

Den tidligere skisportsstjerne frygter den alvorlige sygdom
Magdalena Forsberg, da hun blev indlemmet i Den Internationale Biathlon Unions "Hall of Fame" i 2024.
Magdalena Forsberg, da hun blev indlemmet i Den Internationale Biathlon Unions "Hall of Fame" i 2024.
 Foto: Jaroslav Svoboda/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Gravid stjerne var til stede i storcenter under skyderi: - Jeg var dødbange

Hun er blevet 58 år, og det er da også ved at være nogle år siden, skiskytten Magdalena Forsberg lagde skiene på hylden.

Den lange og flotte karriere har dog sat sine spor. Hørelsen er i hvert fald ikke, hvad den har været.

Det fortæller den svenske stjerne i et interview med Expressen.

For to år siden begyndte hun at gå med høreapparat - når hun ellers husker at bruge det. Naturligvis for at kunne høre bedre, men også af helbredsmæssige hensyn.

Nedsat hørelse kan nemlig højne risikoen for at få demens senere i livet.

- Det vil man ikke udsættes for. Derfor tænkte jeg, at jeg måtte have styr på det her. Det er dumt at øge risikoen. Så er det også hårdt.

- Jeg bliver meget træt om aftenen, fordi jeg skal koncentrere mig så meget hele dagen. Jeg tænker, at hvis jeg kan lære at bruge høreapparatet, bliver jeg måske ikke så træt, fortæller hun.

Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er "ukorrigeret høretab associeret med øget risiko for udvikling af kognitiv svækkelse og demens senere i livet".

Det forsøger Forsberg altså nu at undgå.

Svenskeren nåede at vinde seks VM-guldmedaljer og seks World Cup-titler.

Hun stoppede karrieren i 2002.

I privaten danner hun par med Henrik Forsberg, der ligeledes var en ørn på ski.

Annonce

Sponsoreret indhold