
Vild gevinst til kong Frederiks nærmeste: Morten Roland Hansen sælger for 13,5 millioner kroner

LÆS OGSÅ: Michael Laudrup i tæt møde med kong Frederik
Til foråret venter der nye omgivelser for Morten Roland Hansen og hans hustru, Charlotte.
Her skal parret nemlig være ude af deres luksuriøse Østerbro-lejlighed på en af Københavns mest eftertragtede adresser.
Det fremgår af tinglysningen, hvor man kan læse, at ægteparret for nylig har solgt den knap 170 kvadratmeter store lejlighed.
Til gengæld er de blevet 13.495.000 kroner rigere, kan man læse. Det er præcis det beløb, de håbede på at få for boligen, da de tidligere i år satte den til salg.
Den nåede da heller ikke at være tilgængelig længe.
Mægleren, der stod for salget, annoncerede lejligheden som en nyhed tidligt i oktober, og allerede den 23. i samme måned indgik partnerne aftale om en handel. Det fremgår af skødet.
Ifølge mægleren er det den dyreste lejlighed, der nogensinde er solgt i foreningen.

Prisen er da også gået markant op, siden Morten Roland Hansen og hustruen overtog ejerskabet af boligen, der har to badeværelser og ét badekar.
Ifølge tinglysningen købte parret selv lejligheden i 2010.
Dengang betalte de 2,8 millioner kroner, og såfremt den pris står til troende, så er det altså noget af en gevinst, de kan stikke skettefrit i lommen.
Det er natuligvis ikke til at vide, hvilket udgifter parret i løbet af deres ejerskab har haft til renoveringer og lignende. Men disse skal trækkes fra gevinsten på 10.695.000 kroner.
Der er endnu ikke tinglyst et nyt boligkøb for parret, og derfor er det altså for offentligheden uklart, hvad der nu skal ske.
Men de har altså også indtil 1. april til at finde ud af det.
Morten Roland Hansen og kong Frederik har kendt hinanden i mange år. De mødte hinanden, da de begge læste statskundskab på Århus Universitet. I 2008 blev han hyret som personlig rådgiver for den daværende kronprins, og han har siden været blandt hans allernærmeste.
I dag er han privatsekrekær for kong Frederik, ligesom han er blevet udnævt til kammerherre og derudover har en lang række royale dekoreringer - heriblandt Kommandør af Dannebrogordenen.
