Annonce
Kendte14. dec. 2025

Kelly Osbourne forklarer vildt vægttab: - Min far er lige død

Rockdatteren har længe modtaget beskeder fra folk, som har bemærket, at hun har tabt sig. Nu forklarer hun den hjerteskærende årsag bag vægttabet
Kelly Osbourne fortæller nu, at hendes vægttab er forbundet med sin fars død.
Kelly Osbourne fortæller nu, at hendes vægttab er forbundet med sin fars død.
 Foto: Danny Moloshok/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Ian Marko Fog straffet: Bøde og klip i kortet

For knap et halvt år siden faldt Kelly Osbournes verden fra hinanden, da hun mistede sin far, rockstjernen Ozzy Osbourne.

Siden har flere bemærket, at den 40-årige tv-stjerne har gennemgået et enormt vægttab, og mange har spekuleret i, om hun har benyttet sig af slankemidlet Ozempic. Men nu afviser hun og forklarer, at det skyldes sorg.

Det skriver Page Six.

- Til de folk, der bliver ved med at tro, at de er sjove og onde ved at skrive kommentarer som 'Er du syg', eller 'Kom væk fra Ozempic', eller 'Du ser ikke godt ud, siger Kelly Osbourne i et klip fra Piers Morgan Uncensored og fortsætter:

- Min far er lige død, og jeg gør mit bedste, og det eneste jeg har at leve for lige nu er min familie. Og jeg vælger at dele mit indhold med jer og dele den glade side af mit liv, ikke den elendige side af mit liv. Så til alle de mennesker, fuck af.

Kelly Osbourne slår nu fast, at det IKKE er ozempic.
Kelly Osbourne slår nu fast, at det IKKE er ozempic.
 Foto: Brett Cove/Shutterstock/Ritzau Scanpix

I samme interview med Piers Morgan satte rocklegendens enke og Kelly Osbournes mor, Sharon, ligeledes ord på Ozzy Osbournes bortgang.

Annonce

Her gentog hun, at Kelly Osbournes kilo er forsvundet som følge af den ubærlige sorg.

- Hun har ret, du ved. Hun har ret. Hun kan ikke spise lige nu, sagde Sharon Osbourne.

Ozzy Osbourne gik bort tilbage i juli efter en lang kamp med Parkinsons sygdom. Han blev 76 år.

Rockstjernen blev begravet ved en privat ceremoni i hjembyen Birmingham den 30. juli. Blandt de fremmødte var store navne som Marilyn Manson, Rob Zombie, Corey Taylor og Zakk Wylde.

Sharon og Kelly Osbourne sætter begge ord på tabet af Ozzy Osbourne i et nyt interview.
Sharon og Kelly Osbourne sætter begge ord på tabet af Ozzy Osbourne i et nyt interview.
 Foto: Splash/Ritzau Scanpix
Annonce

Sponsoreret indhold