Annonce

38 dages pinsel i "Robinson": Andreas Holm var helt tømt for kræfter

Planken blev endestationen for Andreas Holm, der havde kæmpet sig igennem flere ugers fysisk og mental pinsel
Andreas Holm var den første, der røg ud i finalefasen.
Andreas Holm var den første, der røg ud i finalefasen.
 Foto: Viaplay
Annonce

LÆS OGSÅ: Andreas Holm afslører hemmelig aftale i "Robinson": Jeg VAR afkræftet, men ...

Drømmen om at stå med trofæet højt hævet over hovedet levede i fem år, men da Andreas Holm røg ud som den første i finalefasen af "Robinson Ekspeditionen", var han presset helt i bund, både fysisk og mentalt.

Efter 38 dage på øen, blot tre dage før den store finale, måtte Andreas se eventyret slutte.

Og selvom nederlaget gjorde ondt, var han bemærkelsesværdigt afklaret, da kroppen til sidst sagde fra.

- Det var ingen hemmelighed, at jeg var godt svækket på det tidspunkt, fortæller Andreas Holm til SE og HØR.

Det hele kulminerede i den afgørende ikoniske planke - en konkurrence, der blev et fysisk opgør med en krop, der allerede var tømt for energi.

Annonce

- Jeg vidste godt, at der var lang vej til at vinde planken, mine ben rystede, jeg var svimmel og udmattet. Jeg prøvede finde et fokuspunkt, men jeg mistede fokus, og før jeg fik set mig om, hang jeg halvt ude i luften. Jeg kunne ikke skabe modvægt, jeg faldt bare som en død fisk.

- Planken var en milepæl for mig. Selvfølgelig ville jeg gerne vinde. Men min underbevidsthed, krop og sind var klar til at forlade ekspeditionen. Jeg gav ikke op, men min krop sagde bare fra.

Andreas Holm mistede pludselig koncentrationen under planken, og det blev hans exit.
Andreas Holm mistede pludselig koncentrationen under planken, og det blev hans exit.
 Foto: Viaplay

Kræfterne slap op

Inden deltagerne tog afsted til konkurrencen, havde de bevidst valgt ikke at spise den sidste mad på øen, så de resterende deltagere kunne få mere, når de kom hjem.

Annonce

Et valg, der betød, at Andreas stillede op til dysten på tomme depoter.

- Jeg kunne dårligt nok stå på mine ben til sidst eller bære min egen kropsvægt. Da jeg lander i vandet var det først en ærgelse, og derefter ramte en lettelse. Nu var alt pinsel over. Jeg havde overlevet så mange uger og kæmpet dag for dag.

Selvom Andreas havde klaret sig stærkt i den første del af ekspeditionen, ændrede spillet sig efter sammenlægningen.

Kræfterne slap op, og konkurrencerne blev hårdere.

Alligevel gav han aldrig op.

Annonce

Sponsoreret indhold