Annonce
Sport8 timer siden

TV 2 bekræfter: Lasse Svan bliver fast EM-ekspert

Landsholdslegenden erstatter Anders Eggert, der ellers har siddet på tjansen de seneste slutrunder
Lasse Svan med beviset på, at han nu er indlemmet i Sportens Hall of Fame. 
Lasse Svan med beviset på, at han nu er indlemmet i Sportens Hall of Fame.
 Foto: Jesper Sunesen
Annonce

LÆS OGSÅ: Lasse Svan fik forfærdeligt opkald fra hustruen: - Så giver jeg slip og begynder bare at stortude

Når kalenderåret rinder ud, og et nyt år kalder, så ved man også, det er ved at være tid til herrernes håndboldslutrunde.

Som normalt er det TV 2, du skal finde på fjerneren, hvis du som de fleste ynder at følge Gidsel, Pytlick og co., når de jagter guld til Danmark.

På netop TV 2-holdet er der til den kommende slutrunde lavet en smule om på holdet. Det bekræfter de til BILLED-BLADET.

Det bliver nemlig ikke med Anders Eggert, der skal akkompagnere Claus Møller Jakobsen som ekspert i studiet.

I stedet har man hentet Lasse Svan ind.

Anders Eggert er forhindret på grund af jobbet som cheftræner i KIF Kolding.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-12-12/24351698690586-1920x1280web.jpg
Anders Eggert har på grund af sit job som træner i KIF Kolding ikke mulighed for at være med på TV 2-holdet under EM.
 Foto: Frank Molter/AP/Ritzau Scanpix

Derfor bliver det i stedet "Hall of Famer" Lasse Svan, der kommer til at kaste om sig med grundige analyser.

42-årige Svan stoppede karrieren i 2022 efter næsten 20 år på landsholdet.

Sport 2023
Lasse Svan og hustruen Sara.
 Foto: Jesper Sunesen

246 kampe i rødt og hvidt blev det til, og så har han været med til at vinde både EM, VM og OL.

Slutrunden spilles i øvrigt fra den 15. januar til den 1. februar og afholdes blandt andet i Danmark.

Annonce

Sponsoreret indhold