Annonce
Krimi20 timer siden

Politiet søger hjælp: Jagter unge efter voldeligt overfald

Fyns Politi leder efter to unge, der kørte på scooter i nærheden af et overfald, som fandt sted i november i Middelfart
Overfaldet skete mellem den 14. og 15. november i år.
Overfaldet skete mellem den 14. og 15. november i år.
 Foto: Fyns Politi
Annonce

Fyns Politi efterlyser nu med billede to unge scooterførere, der kan have set eller hørt noget i forbindelse med et voldsomt overfald i Middelfart natten mellem 14. og 15. november.

Det gør de i en pressemeddelelse.

Der var to unge personer på hver deres scooter tæt på gerningsstedet. Det er dem, politiet vil have fat på.
Der var to unge personer på hver deres scooter tæt på gerningsstedet. Det er dem, politiet vil have fat på.
 Foto: Fyns Politi

Overfaldet skete omkring klokken 02.20, hvor en gruppe personer blev angrebet og udsat for grov vold.

Episoden udviklede sig først på Viaduktvej og fortsatte derefter på Gl. Banegårdsvej, tæt på området hvor vejen bliver til Strandvejen.

Politiet vil meget gerne i kontakt med de to personer, der kørte på scootere i området på tidspunktet.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-12-09/scooter-2.png
 Foto: Fyns Politi

De opfordres til selv at henvende sig, men politiet modtager også gerne tips om, hvem de kan være.

Ifølge politiet er der tale om unge drenge iført mørke jakker. Den ene scooterfører kan have haft noget blåt på enten scooteren eller bukserne.

Annonce

Fyns Politi opfordrer samtidig forældre til større børn og teenagere til at tage en snak derhjemme.

Politiet vurderer, at scooterførerne er lokale, og håber, at nogen i området kan ligge inde med viden om sagen eller gerningsmændene.

Ved du noget, eller kan du hjælpe politiet, kan du kontakte dem ved at ringe til 114.

Annonce

Sponsoreret indhold