
Fandt tv-stjernen Ricki Lakes private minder på loppemarked

LÆS OGSÅ: Ricki Lake fremviser vildt vægttab
En ganske almindelig tur på loppemarked udviklede sig forleden til noget helt særligt for den amerikanske skuespiller Patty Scanlon og måske endnu mere for tv-legenden Ricki Lake.
For på Pasadena City College Flea Market faldt Patty over en slidt papkasse, fortæller hun selv i et opslag på nettet.
Men da hun kiggede nærmere, opdagede hun noget opsigtsvækkende. Nemlig at kassen var fyldt med private billeder af den tidligere talkshow-vært og "Hairspray"-stjerne Ricki Lake.
- Nogen, der ved, hvordan jeg kan komme i kontakt med Ricki Lake, skriver Patty, mens hun deler flere af billederne.
- Kassen (fra loppemarkedet, red.) set ud til at være fyldt med en masse billede af Ricki Lake. Jeg tror, at hun vil have dem tilbage.
Flere brugere kastede sig ind i eftersøgningen, og kort tid efter kunne Patty Scanlon meddele, at hun havde fået kontakt og vil sende billederne tilbage til Ricki Lake.

Det vides endnu ikke, hvordan de personlige billeder er endt på markedet, men det kan måske handle om den voldsomme brand, der tidligere i år lagde Ricki Lakes hjem i ruiner.
- Alt er væk, lød det dengang fra en sønderknust Ricki Lake dengang på Instagram, efter hendes hus i Malibu blev opslugt af flammer under de altødelæggende brande i det sydlige Californien.
- Ross og jeg mistede vores drømmehjem.

At kalde det et "drømmehjem" er ikke nok, forklarede stjernen, som kaldte stedet for "vores himmel på jord", efter hun og manden Ross Burningham blev gift i 2022.
Efter fundet af billederne strømmer roserne i øvrigt ind til Patty Scanlon:
- Der er seriøst god karma på vej mod dig.
- Det er et lille mirakel, lyder nogle af de venlige kommentarer til opslaget.
