Annonce
Kendte8 timer siden

Judi Dench chokerer: - Måske Harvey Weinstein fortjener tilgivelse

Den ikoniske skuespillerinde var tætte venner med den voldtægtsdømte filmproducer, og hun mener, at han efterhånden har afsonet sin straf
(ARKIV) Actor Judi Dench poses during the world p
Judi Dench er klar til at tilgive Harvey Weinstein.
 Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

Han er kendt skyldig i flere voldtægter og andre seksuelle overgreb, men Harvey Weinstein fortjener alligevel at blive tilgivet.

Det mener den ikoniske filmstjerne Judi Dench i hvert fald.

Skuespillerinden, der i en lang årrække var gode venner med den forbryderiske filmproducer, har medvirket i et stort interview med Radio Times i forbindelse med sin 91-års fødselsdag, og det er her, hun deler sit syn på sagen.

Det skriver Daily Mail

Ifølge det britiske medie var Harvey Weinstein producer på Judi Dench' første store Hollywood-film, "Shakespeare In Love", som gav hende en Oscar for "Bedste Birolle", og de blev tætte venner efterfølgende.

- Jeg kendte Harvey rigtig godt og har arbejdet sammen med ham, og jeg har heldigvis aldrig oplevet noget af det der, siger hun i interviewet med Radio Times og fortsætter:

Harvey Weinstein appears in state court in Manhattan to be sentenced on his sexual assault conviction in Wednesday, Aug. 13 2025 in New York.  (Curtis Means/Pool Photo via AP)
Harvey Weinstein i retten i august 2025.
 Foto: Curtis Means/AP/Ritzau Scanpix

- Jeg kan godt tænke, at han har afsonet sin tid. Jeg ved det ikke, fordi det er personligt for mig, det der tilgivelse. Jeg tænker det bare.

I interviewet med Radio Times taler Judi Dench også om den skandaliserede skuespiller Kevin Spacey, der blev frikendt for en række beskyldninger om seksuelle overgreb mod fire forskellige mænd tilbage i 2023.

US actor, producer and director Kevin Spacey (R) poses with a special award recognising his contribution to British theatre during his tenure as Artistic Director of The Old Vic with British actress Judi Dench (L) during the Lawrence Olivier Awards for theatre at the Royal Opera House in central London on April 12, 2015.  AFP PHOTO / JUSTIN TALLIS . JUSTIN TALLIS / AFP
Judy Dench og Kevin Spacey fotograferet sammen i 2015.
 Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

Hun og Kevin Spacey har været venner i mange år, og er det stadig, siger hun i interviewet.

- Kevin er blevet renset, og jeg hører stadig fra ham, siger hun.

Judi Dench forsvarede også Kevin Spacey tilbage i 2018, få måneder efter beskyldningerne mod ham dukkede op.

Dengang roste hun blandt andet skuespilleren for at have været hendes støtte, da hendes daværende ægtemand gik bort i 2001.

Annonce

Sponsoreret indhold