Annonce
Nyheder11 timer siden (opd. 2 timer siden)

Tre personer døde efter stor bølge rammer Tenerife

Tre personer er omkommet på grund af en stor bølge. Flere er fløjet med helikopter til hospital
Af: Ritzau
Det er ikke usædvanligt, at Tenerife bliver ramt af voldsomt vejr og store bølger. I starten af november omkom tre personer, og flere blev såret, efter en stor bølge ramte ved en mole. (Arkivfoto). - Foto: Desiree Martin/Ritzau Scanpix
Det er ikke usædvanligt, at Tenerife bliver ramt af voldsomt vejr og store bølger. I starten af november omkom tre personer, og flere blev såret, efter en stor bølge ramte ved en mole. (Arkivfoto). - Foto: Desiree Martin/Ritzau Scanpix
Annonce

Mindst fire personer er døde, og tre er kvæstede, efter at flere store bølger har ramt den spanske ferieø Tenerife.

Det oplyser det norske nyhedsbureau NTB.

Bølgerne ramte søndag eftermiddag feriebyen Los Gigantes på vestsiden af øen.

En person er blevet genoplivet efter et hjertestop og er fløjet med helikopter til Hospital de la Candelaria sammen med tre andre kvæstede. Derudover er én person savnet.

Flere spanske medier citerer kilder, som siger, at alle de omkomne er turister. Der skal være tale om en kvinde på 55 år, en mand på 35 år. Derudover en mand og en kvinde, som myndighederne ikke har oplyst alderen på.

Ritzau har kontaktet Udenrigsministeriets Borgerservice for at høre, om der er danskere involveret. De er endnu ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Annonce

Ifølge spanske medier lykkedes det for flere af de personer, der blev trukket ud i havet af bølgerne, at komme i land på egen hånd.

Lokale myndigheder sendte søndag en advarsel ud om høje bølger.

I starten af november var der ligeledes tre personer, der omkom, efter at øen blev ramt af voldsomt vejr og store bølger.

Ifølge det spanske medie El Pais er 60 personer druknet på De Kanariske Øer i år.

Tenerife ligger i Atlanterhavet vest for Afrikas kyst. Der bor knap en million mennesker på øen.

Annonce

Sponsoreret indhold