Annonce
Hollywood2 timer siden

Cary-Hiroyuki Tagawa er død: Blev 75 år

Den japanske skuespiller, der især er kendt fra "Mortal Kombat"-universet, var omgivet af sine børn, da han gik bort
Cary-Hiroyuki Tagawa ses her i 2018.
Cary-Hiroyuki Tagawa ses her i 2018.
 Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Skuespiller død i faldulykke

Cary-Hiroyuki Tagawa er død i en alder af 75 år.

Det bekræfter hans familie over for Deadline.

Familien oplyser, at han døde torsdag i Santa Barbara, Californien, hvor han var omgivet af sine børn, da han gik bort.

Tidligere samme dag var han blevet ramt af et stroke, og det var komplikationer fra det, der i sidste ende tog livet af ham.

Cary-Hiroyuki Tagawa blev født i Japan, men flyttede senere med sin mor og amerikansk-japanske far til USA, hvor de slog sig ned i Californien.

Siden kastede han sig over skuespillet, og han er bedst kendt for sin rolle i "Mortal Kombat"-universet. Her spillede han troldmanden Shang Tsung i filmen fra 1995 - en rolle, han genoptog i serien i 2013 og videospillet "Mortal Kombat 11" fra 2019.

Annonce

I løbet af sin karriere optrådte han også i James Bond-filmen "Licence to Kill" fra 1989, ligesom han spillede over for Dolph Lundgren og Brandon Lee i filmen "Showdown in Little Tokyo".

Desuden tæller hans cv mindre roller i tv-serier som "Baywatch", "Sabrina, skolens heks", "Heroes", "Hawaii Five-O", "Teen Wolf" og "NCIS: Los Angeles".

Cary-Hiroyuki Tagawa efterlader sig hustruen Sally, tre børn og to børnebørn.

Annonce

Sponsoreret indhold