Prinsessedatter skal være med i "Vild med dans"

LÆS OGSÅ: Kronprinsesse Mette-Marit overrasker: Med i "Vild med dans"
Selv om "Vild med dans" nu er et afsluttet kapitel i Danmark, ser det anderledes ud i Norge.
Danseprogrammet, som har titlen "Skal vi danse", er nemlig fortsat i gang, og på lørdag vil der være royalt besøg. Her vil den 20-årige prinsessedatter Leah Behn således betræde dansegulvet.
Det skriver norsk SE og HØR.
Leah Behn, som er datter af prinsesse Märtha Louise, skal medvirke, da hendes veninde Tale Torjussen er en del af årets cast og har inviteret en flok veninder med på gulvet.
- Det er helt fantastisk. Det føles utroligt specielt at få lov til at dele sådan en oplevelse med dem. Ikke bare af hensyn til min ”Skal vi danse”-oplevelse, men for os fire og vores venskab, fortæller Tale Torjussen til mediet.

Studiet, hvor programmet bliver optaget, er dog ikke nyt for prinsessedatteren.
Flere gange i løbet af sæsonen hun været på plads på tilskuerrækkerne, hvor hun har heppet på Tale Torjussen og den professionelle danser Antonio Careri.
Sidste lørdag dedikerede Tale Torjussen desuden sin dans til prinsessedatten.