Annonce
Krimi2 timer siden (opd. 2 timer siden)

Efterlyser mand: Var sammen med kvinde før hun blev kørt ihjel

Blev påkørt natten til onsdag - nu er politiet på jagt efter en mand, som kvinden angiveligt var sammen med, inden tragedien skete
Af: Ritzau
Kvinden blev dræbt på stedet, hvor politiet satte et telt op, mens undersøgelserne af gerningsstedet foregik.
Kvinden blev dræbt på stedet, hvor politiet satte et telt op, mens undersøgelserne af gerningsstedet foregik.
 Foto: Presse-fotos.dk
Annonce

Københavns Vestegns Politi leder efter en mand, der var sammen med den kvinde, der afgik ved døden, efter at hun blev påkørt natten til onsdag.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse torsdag.

Hun blev fundet død på kørebanen på Avedøre Havnevej i Hvidovre omkring klokken 03.30 natten til onsdag.

Politiets foreløbige efterforskning viser, at kvinden fulgtes med en mand på Biblioteksvej i Hvidovre omkring klokken 03.15.

Det er denne mand, som politiet nu opfordrer til at henvende sig.

Alle, der passerede ulykkesstedet mellem klokken 03.10 og klokken 03.30, bedes også henvende sig til politiet.

Føreren af det køretøj, der påkørte kvinden, er heller ikke fundet, og Københavns Vestegns Politi opfordrede onsdag føreren til at henvende sig.

Annonce

- Vi mangler stadig at identificere det køretøj og den fører, som har ramt hende, og vi arbejder fortsat på at få klarlagt omstændighederne omkring ulykken, siger politikommissær og efterforskningsleder Søren Andersen i pressemeddelelsen.

Kvindens pårørende er underrettet.

Annonce

Sponsoreret indhold