Annonce
Kendte3 timer siden

Kørte uden kørekort: Matthias Schoenaerts skal i fængsel

Skuespilleren, der flere gange har samarbejdet med danske Thomas Vinterberg, risikerer nu at skulle ind og ruske tremmer
(FILES) In this file photo taken on April 15, 2015 Da
Matthias Schoenaerts (h) ses her med danske Thomas Vinterberg (v) og skuespillerinden (m) til premieren på filmen "Far From The Madding Crowd".
 Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

Matthias Schoenaerts skal måske ind og ruske tremmer.

Filmstjernen, der har samarbejdet med den danske filminstruktør Thomas Vinterberg på filmene "Kursk" og "Far From The Madding Crowd", er nemlig blevet taget i adskillige trafikforseelser.

Det skriver Deadline.

Ifølge mediet er skuespilleren blevet dømt for i alt 11 forseelser i trafikken, men dommen handler om to, der fandt sted sidste år.

Her blev han ad to omgange snuppet, mens han kørte rundt på en motorcykel uden kørekort, da det blev taget fra ham helt tilbage i 2021 som følge af en anden forseelse.

Og det tyder på, at Matthias Schoenaerts kan se frem til endnu en straf snart, da han så sent som i sidste måned atter engang blev snuppet på fersk gerning.

(From L) French actress Lea Seydoux, Danish film director Thomas Vinterberg, and Belgian actor Matthias Schoenaerts pose on the red carpet prior to the premiere of the movie 'Kursk' at La Cite Du Cinema on October 25, 2018 in Saint-Denis. (Photo by Geoffroy VAN DER HASSELT / AFP)
Matthias Schoenaerts (h) ses her med danske Thomas Vinterberg (m) på den røde løber til filmen "Kursk".
 Foto: Geoffroy Van Der Hasselt/AFP/Ritzau Scanpix

Her drønede den belgiske skuespiller rundt i en bil i sit hjemland uden kørekort og nægtede desuden at puste i alkometeret, da politiet ville teste, om han kørte påvirket.

Han skal desuden have opført sig aggressivt under episoden, hvilket medførte, at han blev tilbageholdt i flere timer.

Annonce

I retten forleden blev han idømt seks måneders fængsel for forseelserne sidste år samt en bøde på 4.000 euro, hvilket svarer til knap 30.000 danske kroner.

Den nye sag er ikke en del af dommen, da den stadig efterforskes af politiet.

Matthias Schoenaerts dukkede ikke op i retten, da han blev dømt forleden.

En talsperson fra retten udtaler, at skuespilleren stadig kan anke sagen, og at det er usandsynligt, at han reelt ender bag tremmer, da disse sager i Belgien normalt ender med en afsoning på anden vis.

Annonce

Sponsoreret indhold