Krimi3 timer siden
Dømt for at dræbe 22 personer: Seriemorderen Arnfinn Nesset er død
En af Norges mest berømte massemordere er død i en alder af 89 år gammel
Af: Nikolaj Kesting

Arnfinn Nesset blev i 1983 dømt for drab på 22 plejehjemsbeboere.
Foto: Adresseavisen/AP/Ritzau ScanpixAnnonce
I 1983 blev den norske sygeplejer og bestyrer på et plejehjem i Orkdal Arnfinn Nesset dømt for drab på hele 22 plejehjemsbeboere.
Tirsdag sov han selv ind på et plejehjem i en alder af 89 år.
Sagen er en af de mest berømte kriminalsager i Norge.
Nesset blev dengang idømt 21 års fængsel og ti år i forvaring.
Ifølge dommen brugte han det muskelafslappende stof curacit til at dræbe sine ofre i en periode over fire år.
Selv påstod sygeplejeren at have købt stoffet for at aflive en hund.
I 2024 medvirkede Arnfinn Nesset i en podcast med NRK-journalisten Jon Gelius.
Her gav han udtryk for, at han gerne så sin sag taget op igen og belyst på ny.
Arnfinn Nesset nægtede selv at stå bag nogen mord.
Han blev løsladt i 2004 og levede siden med et nyt navn.