Annonce
Kendte4 timer siden (opd. 59 min siden)

TV 2 trækker stikket: Kirsten Birgit klippet ud – joke om Løkke var for meget

Selvom Lars Løkke Rasmussen selv er frisk i tonen om sit forhold til øl og våde varer, må Danmarks bedst kendte komiker ikke sige det, mener TV 2
Lars Løkke er selv frisk, når det gælder de våde varer og jokes om det. Men TV 2 har alligevel sat foden ned og stoppet et indslag, der handler om netop det.
Lars Løkke er selv frisk, når det gælder de våde varer og jokes om det. Men TV 2 har alligevel sat foden ned og stoppet et indslag, der handler om netop det.
 Foto: Kaspar Wenstrup/Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce

SENESTE: Lars Løkke reagerer efter TV 2-censur af Kirsten Birgit

LÆS OGSÅ: Frederik Cilius er blevet far igen - afslører navnet

Kirsten Birgit er pist væk, når TV 2 Charlie i weekenden sender "Året, der gak".

Satirefiguren, spillet af Frederik Cilius, var ellers hyret til at levere en skarp roast af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Men i sidste øjeblik valgte TV 2 at skære hele indslaget væk, kan Frihedsbrevet i dag afsløre.

Annonce

Årsagen? En joke om Løkkes forhold til alkohol.

Oprindeligt var både Frederik Cilius og Rasmus Bruun inviteret til at medvirke i programmet, og ifølge dem selv havde de fået frihed til at gå til stålet, også selvom det ville være groft. Men da manuskriptet ramte TV 2’s jurister, ændrede tonen sig markant.

Især én passage udløste panik på tv-stationen. Her skulle Kirsten Birgit have sagt:

"Alle i Herredet siger, at Lars Løkke drikker. Men ingen siger hvorfor … fanden, han ikke er død af druk endnu!"

Annonce

TV 2 krævede pludselig, at referencer til alkohol blev fjernet helt, da det kunne være injurierende. Ifølge Frederik Cilius blev det dråben:

- Det ender med, at jeg skriver – dagen før optagelse – at så kommer vi ikke.

- Vi kan ikke stå med kunstnerisk integritet og roaste ham i seks minutter uden at nævne, at manden har et ry for at drikke for meget, siger han til Frihedsbrevet.

Annonce

Ironisk nok viste det sig, at alkoholjokes alligevel dukkede op i programmets trailer, hvor Lasse Rimmer gør sig morsom om Lars Løkke på netop det punkt. Det fik Cilius til at undre sig:

- Så kokser min hjerne ligesom sammen.

TV 2 fastholder dog, at beslutningen handlede om ansvarlighed. Redaktør Mads Volck udtaler, at satire ikke er fritaget for presseetiske hensyn, og at passagen blev fjernet af både redaktionelle og juridiske grunde.

Annonce

Sponsoreret indhold