Annonce
Sport17 timer siden

Skadeschok: Mathias Gidsel rejser formentlig ikke med

Verdens bedste håndboldspiller er blevet ramt af en skade i skulderen
Mathias Gidsel.
Mathias Gidsel.
 Foto: Jesper Sunesen
Annonce

LÆS OGSÅ: Vil danne par med Mathias Gidsel igen

Hvis der er én af Nikolaj Jacobsens spillere, der bare ikke må blive skadet inden EM i januar, så er det vel Mathias Gidsel.

Nu er det så sket alligevel.

Det skriver tyske Bild.

Ifølge mediet er Gidsel blevet ramt af en skade i skulderen.

Omfanget er der ikke helt sikkerhed omkring, men i første omgang meldes han yderst tvivlsom til Füchse Berlins Champions League-opgør mod norske Kolstad på torsdag.

- Vi går ud fra, at vi spiller i Kolstad uden Gidsel. Vi tager ingen chancer, end ikke hvis selv han siger, han er klar, lyder det fra den danske Füchse-træner Nicolej Krickau.

- Jeg afventer, hvad de yderligere undersøgelser siger. Vi rejser muligvis ikke med. Vi lader ham måske blive hjemme, men selv hvis han tager med, så regner jeg ikke med, at jeg lader ham spille.

Mathias Gidsel har været helt ustyrlig indtil videre i denne sæson, hvor han er topscorer i både den tyske liga og i Champions League.

Annonce

Sponsoreret indhold