Annonce
Kendte23 timer siden

Bille August gift i smug: Disse kendte par tog også røven på alle

Instruktør Bille August overraskede for nylig, da det kom frem, at han er blevet gift for femte gang. Men han er ikke den eneste danske kendis, som har giftet sig i hemmelighed. SE og HØR har lavet en liste
Filminstruktør Bille August med sin 30 år yngre viv Michelle.
Filminstruktør Bille August med sin 30 år yngre viv Michelle.
 Foto: Martin Høien
Annonce

LÆS OGSÅ: Så skete det: Umut Sakarya og Johanne Havshøj er blevet gift

Det kom som noget af en overraskelse, da Bille August i oktober giftede sig.

Brylluppet mellem den 76-årige filminstruktør og hans 30 år yngre hustru, skuespilleragenten Michelle Liebetrau skulle da også gå lidt tjept.

Derfor anede ingen, at der var bryllup i vente, da han pludselig afslørede, at han var blevet en gift mand. For femte gang.

– Min hustru er fra England, og efter brexit er der nogle frister, der skal overholdes og bestemte antal dage, hun må være i Danmark.

- Vi håber, hun kan komme til at rejse så frit som muligt snart, men lige nu indretter vi os efter reglerne, sagde Bille og tilføjede, at de naturligvis også giftede sig af kærlighed.

Annonce

Som sagt er Bille August langt fra den eneste danske kendis, som er gået til alters uden at indvie hele kongeriget i bryllupsplanerne.

Hov, er det ikke ..?

En gruppe 5.klasses elever fik sig i foråret en oplevelse, de nok hverken havde regnet med eller nogensinde vil glemme, da de besøgte Odense Rådhus.

For ud kom pludselig selveste Christian Eriksen, 33, med sin viv Sabrina Kvist Jensen.

Annonce

Hun var klædt i hvidt jakkesæt, bar en buket og lignede umiskendeligt en brud ved siden af den fynskfødte verdensstjerne, som var i mørkt jakkesæt.

Det overraskende syn fik skoleeleverne til at bryde ud i klapsalver.

Og hemmeligheden, den slap selvfølgelig ud, fordi hele seancen på Flakhaven blev filmet.

Christian Eriksen og fru Sabrina.
Christian Eriksen og fru Sabrina.
 Foto: Dan Mariegaard

Afsløret af ringen

Hverken Trine, 40, eller Jonas Vingegaard, 28, havde fortalt offentligt, at de nu var mand og hustru, da cykelkometen under Tour de France i 2023 blev spottet med en ring på dén finger.

Annonce

Da han kørte over målstregen under femte etape kyssede han ringen i vild jubel og kunne efterfølgende bekræfte, at den var god nok:

– Vi er gift, lød det, men mere ville han ikke ud med.

Hr. og fru Vingegaard.
Hr. og fru Vingegaard.
 Foto: Hanne Juul

- Vi har været gift længe

Det foregik ved en lille intim ceremoni, da Cecilie Hother, 47, og Thomas Honoré, 56, blev gift.

Brylluppet var så intimt, at det lykkedes parret at hemmeligholde deres ægteskab længe – selv for deres nærmeste familie.

Annonce

Indtil den tidligere vejrvært selv afslørede ”nyheden” i november 2019 på Instagram, hvor hun postede et billede af sin vielsesring.

Vielsen foregik i støvregn i Dyrehaven.

OPGAVE: Vild med dans prg.6Rød løberSTED: VermundsgadeJOURNALIST: Laura Dalgård Hansen, Nicklas LagerstorfFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20231027
Cecilie Hother og Thomas Honoré blev første gang gift i 2017 - sidenhen har de sagt ja til hinanden hele tre gange.
 Foto: Hanne Juul

Spontant sommerbryllup

De havde været gift i et halvt år, da Marie-Louise ”Rillo” Schwartz, 34, afslørede, at hun var blevet fru Forchhammer.

På en tilfældig sommerdag i 2021 besluttede hun og Lukas, 37, sig for at ville giftes. Brylluppet stablede det på benene på en dag.

Annonce

Måske af samme grund var både brud og gom iført merchandise t-shirts med GÆSTEN på ryggen.

Til gengæld havde de nået at finde en præst, som forestod vielsen.

Opgavebeskrivelse: Gallapremiere på dokumentar ”7 Years of Lukas Graham”Sted: Imperial, københavnFotograf: Lars H. LaursenJournalist: Ulrik Ulriksen og Tanja LarsenOptagelsedato: 2020.01.11
Marie-Louise "Rillo" Schwartz og Lukas Forchhammer.
 Foto: Lars H. Laursen

Hr. og fru And

Det var ved lidt af et tilfælde, at offentligheden opdagede, at Anders Matthesen, 50, havde giftet sig med sin manager Cemille, 49.

For da parret skulle aflægge årsregnskab stod fru And pludselig anført med komikerens efternavn i stedet for Jørgensen.

Annonce

I et kig i Folkeregisteret afslørede, at Camille nu officielt hed Matthesen, ligesom en ægtepagt blev underskrevet i foråret 2013.

Hvordan det hemmelige bryllup forløb, har han aldrig røbet.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20211026_jsu0989_0.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Tavse vidner

Efter at have levet på polsk i 42 år blev Tage Frandsen, 77, i februar 2022 gift med sin et år yngre steward Karsten Bjørn.

Hemmeligheden holdt dog kun til juni, hvor Frandsen afslørede, at han nu var en gift mand.

Annonce

Det foregik med kun to vidner, som gommeparret vidste ville kunne, med frisøren ord, holde kæft om nyheden.

Det var intet mindre end den forhenværende rejsedronning Janni Spies og Tages mangeårige veninde Rie Munk.

Det var politikerveninden Helle Sjelle, som forestod vielsen, som foregik i lejligheden på Frederiksberg.

Tage Frandsen og Karsten Bjørn.
Tage Frandsen og Karsten Bjørn.
 Foto: Mikael Rieck

Mød min mand

Da Michele Bellaiche, 53, sidste år fortalte, at hun atter var en gift kvinde, kom det helt ud af det blå.

Annonce

De færreste vidste således, at skærmdarlingen havde fundet sig en kæreste.

– NU skal det ikke længere være en hemmelighed! Kærligheden kommer, når man mindst venter det, og en af de største fejl, man kan begå her i livet, er at tro, at vi har uendeligt med tid. Derfor har jeg simpelhen sagt JA til verdens smukkeste menneske, skrev hun på Instagram.

Verdens smukkeste menneske hedder Andreas Mathew og parret blev viet af selveste Caroline Kaddu Rasmussen, som er mor til Melvin Kakooza.

Michèle Bellaiche, Andreas Mathew
Michèle Bellaiche og Andreas Mathew nåede at være kærester i "et par år", før de kunne kalde hinanden mand og kone.
 Foto: Hanne Juul

Brudgom Gobs

De havde været forlovet i to år, men den travle musikkalender havde sat en kæp i hjulet på et bryllup inden for et år, som traditionen ellers foreskriver.

Annonce

Men pludselig en dag i maj afslørede 26-årige Gobs med det borgerlige navn Victor Gaardboe, at han var blevet gift med sin elskede Josephine-Emilia.

– Det vigtigste JA i mit liv. Jeg elsker dig I DAG, I MORGEN & 4 EVIGT, skrev han og postede et bryllupsbillede af de to.

Samtidig udgav han nyt album, som fortalte hele deres kærlighedshistorie.

Gobs
Victor "Gobs" Gaardboe er gift med den danske model og influencer Josephine-Emilia.
 Foto: Martin Høien

Spolerede hemmeligheden

Martin Jensen, 34, blev i sidste år smedet sammen med sin kæreste, som offentligheden ikke engang anede, han havde.

Det hemmelige bryllup blev afsløret af hans ven, kendiskokken Jacob Jørgsholm, som lagde billeder fra begivenheden på Instagram.

Så var katten ude af sækken, og dj’en bekræftede da også giftermålet.

Fru Jensens navn er Manal Naffah, og hun er ikke meget for at være i offentlighedens søgelys. Derfor findes der heller ingen billeder af dem sammen fra de røde løbere.

Hun er ifølge Martin en vigtig dame med en fin uddannelse og et job, som ikke tillader, at hun tager med ham på turné.

Martin Jensen kan ikke røbe for mange detaljer om det hemmelige bryllup. Det har han sammen med konen nemlig aftale at lade være med.
Martin Jensen kan ikke røbe for mange detaljer om det hemmelige bryllup. Det har han sammen med konen nemlig aftale at lade være med.
 Foto: Gregers Overvad
Annonce

Sponsoreret indhold