Annonce
Krimi8 timer siden

Overvågningsvideoer afslører dramatisk øjeblik: Her bliver Luigi Mangione fanget

Luigi Mangione, der er tiltalt for drab på direktør i New York, talte i 30 minutter med politiet, før han blev anholdt
Af: Ritzau
Mandag mødte Luigi Mangione igen op i retten i New York.
Mandag mødte Luigi Mangione igen op i retten i New York.
 Foto: Pool/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Kan det redde Luigi Mangione fra henrettelse?

Politiet talte med Luigi Mangione på en McDonald's-restaurant i 30 minutter, før han blev anholdt og sigtet for skuddrabet på forsikringsdirektøren Brian Thompson.

Det viser videoer, der er blevet vist mandag under retsmøder i New York.

Videoerne - såvel som lyden fra et opkald til alarmcentralen, som en McDonald's-medarbejder foretog - er ikke tidligere blevet delt med offentligheden.

- Jeg har en kunde her, som nogle andre kunder er mistænkelige over for, som ligner den person, der har skudt direktøren. De (kunderne, red.) er meget oprørte, og de henvender sig til mig, siger medarbejderen i opkaldet.

I overvågningsvideoerne ses betjente nærme sig Mangione inde på McDonald's-restauranten. Herefter visiterer de ham og taler med ham flere gange i løbet af den næste halve time, i takt med at næsten 12 flere betjente kommer ind ad døren.

Annonce

27-årige Mangione blev anholdt i december sidste år for drabet på Brian Thompson, som var direktør for sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth. Han blev dræbt på åben gade på Manhattan den 4. december sidste år.

Luigi Mangione risikerer at skulle sidde bag tremmer resten af sit liv for drabet, han er anklaget for at stå bag.
Luigi Mangione risikerer at skulle sidde bag tremmer resten af sit liv for drabet, han er anklaget for at stå bag.
 Foto: Pool/AFP/Ritzau Scanpix

Mangione var iført et gråt jakkesæt og en hvid skjorte med et rødternet mønster under mandagens retsmøde. Han sagde ingenting, da betjentene fjernede hans håndjern.

Annonce

Retsmødet afholdes, fordi hans forsvarere forsøger at forhindre anklagerne i at bruge beviser, der skal være blevet fundet i hans rygsæk under anholdelsen, og udtalelser, som han har fremsagt til politiet.

Forsvarerne argumenterer for, at det var ulovligt, da han blev visiteret og afhørt, fordi han ikke blev informeret om sine rettigheder.

I rygsækken fandt man en 3D-printet pistol, en lyddæmper, elektroniske apparater og dagbogsnoter, der angiveligt dokumenterer hans involvering i drabet.

Annonce

Anklagerne har modsat sig forsvarernes påstande om, at Mangione er blevet ulovligt afhørt.

Hvis Mangione kendes skyldig i drabet, kan han få en dom på livstid. Han nægter sig skyldig.

Annonce

Sponsoreret indhold