Efter "Love Island"-brud: Martin Thermann har fundet kærligheden
LÆS OGSÅ: REALITYSTJERNE VISER BRYSTER FOR PENGE
Vi har lige set ham i et tårevædet brud med "Love Island"-kollegaen Melanie Christiansen, og nu ser Martin Thermann ud til at være kommet godt videre.
Det hentydede realityfyren i hvert fald kraftigt til, da SE og HØR mødte ham til den årlige Reality Awards julefrokost, hvor vi spurgte ham, hvordan det går med kærligheden.
- Jeg har det godt, lød det fåmælt fra Martin.
Er du single?
- Jeg kan ikke rende og kysse på alle mulige, indrømmede realitystjernen kryptisk.

Årsagen til de sparsomme ord ligger i, at Martin relation til den nye flamme fortsat er på et meget tidligt stadie.
- Det er meget nyt. Det er også derfor, jeg trækker på smilebåndet, og jeg ville spille lidt mere cool, men det er meget nyt, og vi tager det stille og roligt, forklarede han.
Samtidig ønsker "Love Island"-stjernen ikke at "jinxe" noget - altså tale højt og flot om den nye flamme, bare for at se det gå i vasken om et par uger.
Martin vil heller ikke ud med, hvordan de to har mødt hinanden.
- Det bliver en sjov historie, når vi engang måske bliver til noget, lovede han.
Se interviewet i videoen øverst i artiklen!