Annonce
Kendte7 timer siden

Scene i “Oxen” gik helt galt: Hamrede Birgitte Hjort Sørensen en på hovedet

Det gik ikke helt efter bogen, da Jacob Lohmann og Birgitte Hjort Sørensen indspillede aftenens kampscene i "Oxen"
Det var denne scene mellem Jacob Lohmann og Birgitte Hjort Sørensen, der gik galt.
Det var denne scene mellem Jacob Lohmann og Birgitte Hjort Sørensen, der gik galt.
 Foto: Andrej Vasilenko/TV 2
Annonce

LÆS OGSÅ: Josephine Park spiller benamputeret i "Oxen": Fik særlig hjælp til rollen

Det er koordineret ned til mindste bevægelse, når en kampscene skal i kassen.

Alligevel gik det galt, da Jacob Lohmann og Birgitte Hjort Sørensen som henholdsvis Niels Oxen og Kajsa Corfitzen skulle indspille en kampscene i sæsonens sidste afsnit, som blev vist søndag aften.

Det fortæller førstnævnte til TV 2.

De havde været i træningslokalet og øvet scenen flere gange, men da de rykkede ud i skovbunden, gik det ikke helt, som de havde øvet.

- Undervejs skal jeg servere et så voldsomt som muligt venstre hook. Og der skal Birgitte dukke sig. Og det glemte du, siger han henvendt til sin medskuespiller og fortsætter:

- Og så ramte jeg dig simpelthen så hårdt, som jeg nærmest overhovedet kunne - lige i tindingen, fortæller skuespilleren i klippet.

Annonce

Lohmann beskriver, hvordan alt stod stille i øjeblikket efter.

At hun glemte at dukke sig, ærgrede Birgitte gevaldigt, fortæller hun. Men den garvede skuespiller formåede at bruge irritationen til sin fordel i det efterfølgende take.

- Ja, det er rigtigt. Jeg blev meget irriteret på mig selv. Men jeg bilder mig ind, at i optagelsen bagefter var jeg endnu bedre, fordi jeg blev så gal, så min lyst til at slå mig selv blev flettet sammen med Kajsas lyst til at slå Niels Oxen.

Annonce

Slutningen lægger op til endnu en sæson, men over for Billed-Bladet fortæller TV 2, at de endnu ikke kan svare på, om der kommer en sæson mere.

Det er ikke længere kun skuespillet, som optager Birgitte Hjort Sørensen. Det kan du læse mere om her.

Annonce

Sponsoreret indhold