Mette Thune Lauvring fra ”Den store bagedyst” jubler: – Janus er kræftfri

LÆS OGSÅ: Hun er 33, han er 52: Nu er de blevet forældre
November har været noget af en måned for Mette Thune Lauvring.
I begyndelsen af måneden satte hun ord på, hvorfor det er så hårdt at ryge ud af ”Den store bagedyst”, selvom nogle tror, at det ”bare er kage”.
Og i privaten blev familien ramt af et endnu større chok, da Mettes elskede mand, Janus, havde fået tarmkræft.
Men fredag eftermiddag er der heldigvis rigtig godt nyt.
Janus er nemlig kræftfri. Det fortæller ”Den store bagedyst”-deltageren på Instagram.
- Vi har i dag været til samtale på sygehuset. De har fjernet hele knuden. Der var ingen kræft i blodkar. Der var ingen kræft i de forstørrede lymfer. De har faktisk taget i alt 28 lymfer ud og gennemsøgt dem alle. Uden at finde NOGET SOM HELST.
- Så Janus skal ikke have kemo. Han skal faktisk ikke mere nu. Han her kræftfri. Nu er der bare kontroller om 1, 3 og 5 år og derefter hvert 5. år resten af hans liv.
Mette er ikke bleg for at indrømme, at de seneste to uger har været følelsesmæssigt hårde.
Heldigvis kan familien nu ånde lettet op og gå på weekend med den bedst tænkelige nyhed.
- Vi føler os så heldige og lykkelige over, at han kunne slippe ”så billigt”.