Annonce
Kendte2 timer siden

Claus Elming raser på TV 2: - Kommer ikke til at ske

TV 2 ville gerne have "Vild med dans" legenden Claus Elming på scenen i Horsens i aften til programmets sidste finale nogensinde. Men de gider ikke betale ham, og derfor kommer han ikke
Claus Elming gider ikke tage helt til Horsens for at medvirke i "Vild med dans"-finalen, hvis han ikke får noget for det. Og TV 2 gider ikke betale.
Claus Elming gider ikke tage helt til Horsens for at medvirke i "Vild med dans"-finalen, hvis han ikke får noget for det. Og TV 2 gider ikke betale.
 Foto: Martin Høien
Annonce

LÆS OGSÅ: Claus Elming: - Jeg har det ikke så godt

I 12 sæsoner, i 11 stive år, fra sæson 3 til sæson 14 var Claus Elming ansigtet på Danmarks måske mest populære TV-program nogensinde, "Vild med dans".

Derfor er det åbenlyst en god ide at få Elming med i aften, når den sidste finale nogensinde i "Vild med dans"-historien finder sted i Horsens.

Ideen fik TV 2 også, og de har inviteret den garvede vært med til Horsens for at fejre programmet for sidste gang.

Men Claus kommer ikke.

TV 2 gider nemlig ikke betale en rød reje for, at han bruger en hel dag på at rejse til Horsens, at han gør sig klar, forbereder sig og potentielt løfter programmet, som han tidligere har gjort i 12 sæsoner.

Det fortæller han til SE og HØR.

Annonce

- Der er ingen, der gider at køre til Horsens, deltage i et show og hjælpe til - uden man på den ene eller anden måde bliver kompenseret.

- De (TV 2, red.) var venlige nok at tilbyde kørsel, men ingen honorar eller hotelværelse. Det må jeg selv stå for, og det gider jeg ærlig talt ikke. Det kommer ikke til at ske.

Hvad skulle du have for at tage derover?

Annonce

- Det er i virkeligheden ikke dét, det handler om. Grunden til mit opråb er i høj grad, at der er en konsensus om, at folk skal stille gratis op, fordi man kommer i fjernsynet. Det er jeg totalt uenig i.

Elming har stået i flimmerkassen uden at få hverken hotelværelser eller penge for det, når han eksempelvis har været med i "Go' morgen Danmark" eller i "TV 2 News", men det her er noget andet, fordi Elming i mange år var ansigtet på "Vild med dans".

Annonce

- Jeg vil da føle, det var naturligt at være med i den sidste udgave, i den sidste finale.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra TV 2, men de har ikke svaret på vores henvendelse.

Vi gad godt høre dem, hvorfor de ikke har lyst til at betale Elming for at være med i programmet.

Annonce

Sponsoreret indhold